Tale til ordination af 
Line Skjølstrup Lindquist og Kristoffer Trelborg Roager

Tale til Line Skjølstrup Lindquist &
Kristoffer Trelborg Roager

Det ord af den hellige skrift, som jeg på denne jeres ordinationsdag særlig vil lægge jer på sinde, skriver evangelisten Johannes i kapitel 3 vers 16-19:

Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.  

For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.  

Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.  

Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.

Amen

Kære Line og Kristoffer og alle jer, der er her i kirken i dag

Endnu lyser solen op på denne smukke septemberdag, hvor I skal ordineres til tjeneste i folkekirken, men om et par timer går solen ned og månen står op. Den vil træde frem som en lysende rund orange kugle, for netop i aften vender hele månens belyste side mod Jorden, så vi her i Danmark kan se det fænomen, man kalder super fuldmåne.

Og hvad har en super fuldmåne så med jeres ordination, kirken og Johannes evangeliet at gøre?

Måske mere, end man lige skulle tro.

De gamle kirkefædre sammenlignede kirken med månen. For som månen lyser op i mørket, sådan skal kirken også lyse op i mørket.  

Og ligesom månen ikke i sig selv kan lyse, men bliver oplyst af den store lyskilde, solen, sådan kan kirken heller ikke lyse af sig selv, men oplyses af det sande lys, Kristus.

Vi mennesker forlenes så nemt til at tro, at det er vores eget lys, vores egne præstationer, vores egen gøren og laden, der oplyser vores omverden, inklusiv livet i kirken, og lad os bare være ærlige, her er vi præster ingen undtagelse!  

Men dette er dommen, at lyset er kommet til verden, som vi talte om til din bispeeksamen, Kristoffer.

Gud gav sin søn til verden af kærlighed til os mennesker, og dommen er en konsekvens af den kærlighedshandling. For med lysets komme fik mennesker mulighed for at blive oplyst af Guds kærlighed – og hvor paradoksalt det end lyder, kan det være smertefuldt. Men hvorfor dog?

Fordi lyset oplyser alt i mørket, også vores indre skyggesider, alt det vi ikke ønsker, at andre skal se, og som vi heller ikke ønsker at se hos os selv.  

Det er denne iboende trang til at skjule vores skyggesider, som nok de færreste af os helt kan sige os fri for, som Johannes taler om i teksten, når det hedder, ”at menneskene elskede mørket frem for lyset.” De onde gerninger består i at vende ryggen til lyset.

Det er et tema hele vejen igennem Biblen, at mennesker ikke ønsker at blive set eller at se sig selv, som dem vi er. Man gemmer sig og forsøger at skjule sig for Gud. Det begyndte med Adam og Eva!

Derfor er dommen at lyset er kommet til verden. Det er ikke Gud eller Jesus, der dømmer – det er os selv! Dommen afgøres af, om vi vender os mod Jesus, Guds lys. Søger vi hans kærlighed, eller søger vi at undgå lyset og skjule sandheden om os selv?  

Vi kender sikkert alle den indre dommer, der igen og igen dømmer os – vi er vores egen værste dommer – men som vi dømmer, sådan dømmer Gud ikke, som vi talte om til din bispeeksamen Line. Vi skal ikke trække vores begrænsede menneskelige forestillinger om dom ned over Gud. Derved reducerer vi Guds ubetingede kærlighed.

For Guds dom er, at lyset er kommet til verden, og vi er altid allerede er elskede – uanset hvad vi siger og gør.

Men skal vi som kristne mennesker, og I som nye præster da slet ikke gøre noget?  

Jo! I skal som super fuldmånen i aften, der ikke kan lyse af sig selv, vende jer mod den sande lyskilde, Jesus, Guds lys og lade jer oplyse af hans kærlighed. At væres hans genskin i kirken er jeres fornemmeste pastorale opgave.

Når I møder mørket i jeres præstegerning, skal I ikke kæmpe mod mørket, men vende jer mod lyset. For lyset kæmper slet ikke, det lyser bare, og oplyser mørket, og derved transformeres mørket til lys.

Så Line og Kristoffer må I være Vorherres lysende super fuldmåner i menighederne i Rødbyhavn og i Nykøbing. 

Hertil ønsker jeg jer Guds kærlighed og velsigne.

Amen.