folkekirken
Urbaniseringens konsekvenser for
Projektet ”Differentieret vedligeholdelse og brug af kirkebygninger” har gennem de seneste 2,5 år forsøgt at afdække, hvordan de økonomiske og andre ressourcer bedst udnyttes til gavn for landets kirkebygninger og kirkeliv.
Det er lykkedes at vise vejen for en model, der med fordel kan bruges i hele landet til at prioritere vedligeholdelsen af de mange kirker. Denne model er nu ved at blive rullet ud som et værktøj for menighedsrådene på folkekirkens intranet.
Projektet har mødt stor offentlig interesse og medvirket til at sætte bevaringen af vores kirker på dagsordenen i dagspressen. Samtidig har arbejdet afdækket kompleksiteten af udfordringen og har tydeliggjort det store engagement og de interessemodsætninger, som temaet vedligeholdelse og brug af kirkebygninger rummer.
Men uanset hvor vellykket projektet har været, har arbejdet også afdækket det faktum, at det at differentiere vedligeholdelsen af kirkebygninger ikke er tilstrækkeligt til at løse den udfordring, man i nogle tyndtbefolkede områder med mange middelalderkirker står med.
Projektet har tværtimod med al tydelighed vist, at middelalderkirker af stor kulturhistorisk værdi udgør majoriteten af kirker i de tyndest befolkede områder, som typisk har færrest ressourcer.
Differentieret vedligeholdelse, indenfor den samme økonomiske ramme, er derfor ikke nok til at løse udfordringerne alle steder.
Projektet har forløbet som et samarbejdsprojekt mellem fem stifter, Roskilde, Viborg, Ribe, Aalborg og Lolland-Falsters samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og har derudover involveret Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører.
Fra projektbeskrivelsen for Differentieret vedligeholdelse af kirkebygninger:
Introduktion
Med begrebet ”differentieret vedligeholdelse” af folkekirkens bygninger følger en bredere tænkning omkring kirkebygningerne og deres vedligehold og brug. Det skal være lettere at inddrage sociale, menneskelige og økonomiske vilkår samt lokale behov og samarbejdspartnere i menighedsrådenes arbejde med vedligeholdelse af kulturarv og religiøse rum.
En differentieret, lokalt tilpasset vedligeholdelsesplan for kirkens
bygninger inddrager således både forvaltningen af kirken som kulturarv og dens primære funktion som gudstjenesterum, samt inddrager lokale forhold, rammer og behov i øvrigt.
Baggrund
Spredt ud over Danmark ligger de danske kirker, flere end 2.300 kirker. De fleste af kirkerne, ca. 1.800, er kirker fra middelalderen, ofte mere end 800 år gamle. I de følgende mange århundreder blev der ikke bygget mange kirker. Med den industrielle revolution fra midten af 18-tallet begyndte befolkningen på landet at flytte til de større byer, hvorfor der var behov for at bygge nye kirker, der hvor folk flyttede til. Der bygges fortsat nye kirker i Danmark i de større byer, hvortil folk flytter.
Ligesom middelalderkirkerne udgør andre kirker også en vigtig kulturarv af national værdi. Fælles for dem gælder, at bygningerne ikke er fredede, men er i brug som kirkebygninger. Netop denne brug medfører også, at bygningerne bliver passet, tilpasset og generelt fremstår særdeles velholdte.
De demografiske forandringer med den stadige bevægelse fra land til by, og dermed affolkning af nogle landområder, ændrer imidlertid behovet for kirkens brug, og den økonomiske balance mellem udgifter til kirkebygninger og kirkelig aktivitet ændrer sig. I flere landprovstier efterspørges derfor langsigtede løsninger for vedligeholdelsen af kirkebygningerne, som inddrager de lokale behov og ser på, hvor meget kirkerne bruges, og om de eventuelt har potentiale til at kunne anvendes til mere end kirkelige aktiviteter, hvis der er behov herfor.
Ansvaret for vedligeholdelse af kirkens bygninger ligger hos menighedsrådene, som bestyrelse for kirkerne.
Det udfordrer i nogle egne af landet i stigende grad menighedsråd og provstier, dels fordi det økonomiske grundlag er vigende, og dels fordi der er færre mennesker til at indgå i menighedsrådsarbejdet. I affolkede landdistrikter er det flere steder en aldrende befolkning, der er tilbage, hvorved gennemsnitsalderen i menighedsrådet er høj.
Muligheden for at rekruttere menighedsrådsmedlemmer, med de rette kompetencer til opgaven, bliver derfor mindre. Det kan betyde, at hovedparten af de menneskelige og økonomiske ressourcer bruges på drift, så der er mindre overskud til udvikling og tilpasning af kirkelivet.
Vi vil med projektet adressere denne problemstilling og udvikle en redskaber, der skal gøre det lettere for menighedsråd og provstiudvalg at prioritere og beslutte vedligeholdelsesarbejder, og derved frigive ressourcer til udviklingen af kirkelivet lokalt. Det vil bidrage til at knytte kirke- og lokalsamfund sammen, til gavn for kirkens liv og vækst.
Formål
Formålet med projektet er at understøtte transparent prioritering af midler i sogne og provstier, så vedligeholdelse og kirkeliv balanceres til gavn for kirkens liv og vækst.
Vi vil herigennem kunne medvirke til, at kirkerne er levende bygninger, som vi tager aktiv stilling til og drager omsorg for på en måde, som er meningsfuld for vores samfund i dag. Projektet kan således være med til at skabe de bedst mulige betingelser for kirkens liv og vækst i alle egne af Danmark.
I fremtiden bør det være en fælles opgave mellem folkekirke, byen, kommunen og regionen at sikre, at der er kirker de steder, hvor folk bor, og have en plan for, hvad der skal ske med kirkerne de steder, hvor der er mere tyndt befolket. Kommune og region bør have en fælles interesse i, at der er velholdte og velfungerende kirker, fordi de styrker lokalmiljøet som samlingspunkter for alle borgere.