Tale til Finn Dyrhagen ved hans indsættelse i Sankt Nikolai Kirke

Kære menighed og kære Finn  
 

Det er kun et år siden, der blev indsat en ny provst her i Lolland Vestre Provsti, og jeg havde ikke forestillet mig,  
at jeg skulle stå her et år senere for at indsætte dig Finn, der ikke har søgt stillingen som provst, sådan som en provst normalt gør. 

Du har derimod velvilligt har takket ja til at stille dine mangeårige provsteerfaringer og erfaringer fra Kirkefondet med strukturarbejde samt dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer til rådighed her provstiet,  
da jeg spurgte dig, om du ville træde til og hjælpe. 

Og netop du blev spurgt, ikke kun fordi du har store organisatoriske evner og kender folkekirken ud og ind, men også fordi du er en pædagog i en liga for sig selv og har et venligt, tillidsvækkende og humoristisk væsen med overskud og en altid smittende livsglæde. 

Du lyttede velvilligt, interesseret, spurgte ind til de konkrete opgaver, der består i at udarbejde en bæredygtig struktur for provstiet, som både menighedsråd og præster kan se sig selv i.  
Lolland Vestre er det provsti i hele landet, der er tydeligst mærket af den demografiske skævvridning – altså at landsognene langsomt affolkes, mens byerne vokser. 
Her i provstiet bor den ene halvdel af medlemmerne af folkekirken i Nakskov, hvor der er to kirker,  
mens den anden halvdel bor i resten af provstiet, hvor der er hele 29 kirker.  
 

Det er en stor opgave både at være til stede alle steder, hvor der er mennesker, der ønsker gudstjenester og præstelig betjening, og samtidig varetage de pastorale opgaver i Nakskov, hvor mange kirkelige handlinger klumper sig, fordi det er her skoler, plejehjem og andre offentlige institutioner samles.  
Alt sammen en konsekvens af samfundets udvikling, vi som folkekirke skal tilpasse os.  

Det er ikke en nem opgave både at bevare lys i præstegårdene i landsognene og samtidig fordele præstearbejde på en retfærdig måde i provstiet.  
Det kræver fleksibilitet, teamspirit, samarbejde over sognegrænser samt vilje til at gå på kompromis med egne dagsordener og traditioner.  

Det kræver meget af provst at få det til at lykkes, og det er en større opgave end hvad man kan forvente,  
at en ny provst kan magte. 
Derfor blev du, Finn, spurgt, og derfor var jeg mere end taknemmelig for, at du - efter at have sovet på det og have konfereret med din yndlingshustru, som du har været gift med hele livet - takkede ja. 

Det er først nu i dag, at du officielt indsættes, men ikke desto mindre har du været i gang lige siden,  
du takkede ja til opgaven som konstitueret provst. 
Præster og menighedsråd har fået søde og sjove hilsner fra dig, så de allerede nu har et indtryk af, hvem du er. 

Du har tænkt med, har deltaget i provstemøder, er i gang med at analysere situationen og har allerede flere gode ideer – ikke mindst fordi du har erfaringer med, hvordan lignende demografiske udfordringer er håndteret andre steder i landet. 

Du er intet mindre en gave sendt fra himlen til Lolland Vestre Provsti. Tak, tak og tak Finn, fordi du har taget opgaven på dig at bane vejen og lægge en struktur for en ny, kommende provst.  

Til gengæld får du en sød, sjov, kreativ, samarbejdsvillig og flittig gruppe af præster at skulle lede, samt et engageret provstiudvalg, velvillige menighedsråd med mange ildsjæle, der bakker op om deres lokale sognekirke og som gerne vil hjælpe deres præst. 

Jeg ønsker jer alle et godt samarbejde og må Gud bistå dig i din gerning og være med præster og lægfolk i provstiet. 
 

Biskoppen var grundet sygdom selv forhindret i at holde talen, så provst Johannes Olav Kruse Kristensen fra Lolland Østre Provsti holdt talen i hendes sted.