Prædiken 25. december 2023 Maribo Domkirke

Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium,
som evangelisten Johannes skriver:

I begyndelsen var Ordet,
og Ordet var hos Gud,
og Ordet var Gud.

Han var i begyndelsen hos Gud.
Alt blev til ved ham,
og uden ham blev intet til af det, som er.

I ham var liv,
og livet var menneskers lys.
Og lyset skinner i mørket,
og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud,
hans navn var Johannes.
Han kom for at aflægge vidnesbyrd,
han skulle vidne om lyset,
for at alle skulle komme til tro ved ham.
Selv var han ikke lyset,
men han skulle vidne om lyset.

Lyset,
det sande lys, som oplyser ethvert menneske,
var ved at komme til verden.
Han var i verden,
og verden var blevet til ved ham,
og verden kendte ham ikke.

Han kom til sit eget,
og hans egne tog ikke imod ham.

Men alle dem, der tog imod ham,
gav han ret til at blive Guds børn,
dem, der tror på hans navn;
de er ikke født af blod,
ikke af køds vilje,
ikke af mands vilje,

men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os,
og vi så hans herlighed,
en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen,
fuld af nåde og sandhed.

Joh 1,1-14

Amen

”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys.”

Når jeg åbner for billede- og nyhedsstrømmen i denne tid, ser jeg det folk, der vandrer i mørkets land.

Folk, der vandrer imellem sønderbombede bygninger uden strøm og vand med deres sårede børn i favnen. Folk går forgæves til det, der engang var et hospital. Folk bryder sammen midt i ruinerne, når de hvide ligposer fyldes af dem, der engang var lyset i deres liv. Og mit hjerte bløder, imens jeg er vidne til det.

Jeg er vidne til det mørke, hvor uskyldige udsættes for voldsforbrydelser, dør eller tages som gidsler. I mørket råder angsten, frygten og krigens brutalitet. Og tårerne løber, imens jeg spejder efter lyset og den fred, som vi mennesker ikke kan skabe selv.

Jeg ser mørket ikke kun ude i verden, men også her hos os. Jeg ser brudte relationer og ulykkelige mennesker, der graver voldgrave imellem sig selv og deres nærmeste, der barrikaderer sig i ensomme forsvarsværker, og i deres formørkede sind bekriger de hinanden psykisk og mentalt. Og jeg græder over alt det spildte og skønne liv.

Jeg ser grådigheden og begæret drive rovdrift på den klode, der er forudsætningen for vores fælles liv, med klima-forandringer, naturkatastrofer og flere flygtninge til følge.

Jeg ser mørket både ude i verden og hjemme i Danmark, og jeg ser mørket i mig selv – men jeg ser også lyset. Lyset, der skinner i mørket.

Det ville se sort ud for livet på jorden, hvis livet alene afhænger af os mennesker, men det gør det heldigvis ikke. Derfor skal det folk, der vandrer i mørket, se et stort lys.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, kom til verden julenat.
I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke, som vi hører i Johannes evangeliet.

Og lyset skinner fortsat her 2000 år senere i historien og oplyser os, når vi vender os mod lyset og taget imod det, så vi kan kaste lys på verden omkring os.

Ingen kan være i tvivl om, at både lyset og mørket findes. Det kan opleves som om de kæmper mod hinanden. 
Kampen mellem det gode og det onde, 
mellem kærligheden og hadet 
og mellem lyset og mørket. 
Men vi tager fejl. Heldigvis!
For lyset kommer aldrig i kampvogne iført rustning.

Lyset skinner bare.
Det gode kæmper ikke. Det gode er bare godt.
Kærligheden kæmper heller ikke. Kærligheden elsker bare.
På samme måde kæmper lyset heller ikke med mørket.
Mørket er blot fravær af lys.
Og hvor lyset skinner, der oplyses mørket.
Så den største trussel for mørket er, når lyset tændes.

Men vi oplever jo så mange krige omkring os i øjeblikket. Og vi taler om det, som de gode, der kæmper mod de onde – er det da ikke lyset, der kæmper mod mørket?

Nej! Der tager vi fejl. Det er ikke lyset, der kæmper. 
Det er mørket, der kæmper mod mørket. 
Men mørket kan aldrig vinde over mørket. 
Det onde kan aldrig sejre over det onde. 
Had kan aldrig bekæmpes med had. 
Der er kun en ting, der kan eliminere mørket – og det er lyset, godheden og kærligheden, der er af Gud selv.

Jeg tror, mange af os kender erfaringen af, at når vi står overfor mørke kræfter, mennesker, som vil os det ondt, så vækker det mørket i os selv.
 

Den aggressive tone gør os hårde og lukkede, og måske bliver vi selv aggressive og hårde. Den, der maser sig foran i køen, gør os irriterede, og vi får vi lyst til at skubbe den anmassende væk. Den der taler grimt om os eller anklager os uretmæssigt, får vi også lyst til at tale grimt om eller bagtale.

Mørket i den ene, kalder mørket frem i den anden.
Had avler had. Trykt avler modtryk. Krig avler krig. Og med krig vinder man ikke varig fred – hverken i verden eller i vores hjerter.

Helt konkret er det dokumenteret, at de krige, der afsluttes ved, at den ene part vinder krigen, blusser langt hurtigere op, end de krige, der afsluttes med fredsforhandlinger.

Der skal lys til at oplyse de mørke kræfter og skabe fred.

Jeg tror, at de fleste af jer som jeg også kender oplevelsen af at mødet med lyset, glæden og kærligheden i en anden vækker lyset, glæden og kærligheden i os selv.

Den smilende og venlige tone vækker det gode i os. Den, der træder til side og spørger, om vi ikke vil foran i køen, vækker varme følelser i os. Barnet, der fryder sig og klukler, vækker også latteren i os. Den, der nok kender vores dårlige sider, men vælger at fokusere på vores gode sider, vækker det bedste i os.

Står man med familiens nyfødte barn i sine arme, fyldes man ofte af ømhed, omsorg og kærlighed.

Et lille barn kan smelte selv de hårdeste hjerter. Paraderne falder, og man giver efter for kærligheden.

Det er kærlighedens princip at elske kærligheden frem. 
Glæden vækker glæden i den anden. 
Lyset tænder lyset i den anden. 
Det sårbare barn, vækker det sårbare og bløde i os. 
I et fodertrug, omgivet af dyr uden babyudstyr i Betlehem.

Lillejuleaften vandrede jeg tung om hjertet med tanker situationen i Betlehem med min mand over højbroen i Nykøbing, og halvvejs oppe mødte vi en mand i kørestol. Min mand spurgte, om det var hårdest at køre opad eller nedad, fordi han ville tilbyde at skubbe ham op til toppen, men manden i kørestolen smilede bare over hele ansigtet og svarede, at det var slet ikke noget problem. Og så spurgte han os: ”Ved I hvorfor jeg er så glad?”

Det vidste vi selvfølgelig ikke.

”Jeg har lige været i Kvickly for at handle og imens jeg var derinde, ringede to af mine gode venner. Så sad jeg der midt i det hele og talte med dem, mens alle andre stressede rundt om mig. Jeg tager det med ro, for jeg skal være alene juleaften. Det har jeg det helt fint med. Jeg har mine venner, og jeg kan bare ringe til dem, så kommer de med det samme.”

Vi ønskede ham glædelig jul, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da vi gik videre, for han vendte op og ned på mine forestillinger om, hvem det var synd for.

Et par telefonsamtaler med midt i juletravlheden havde skabt glæde hos manden, der også vakte glæden i mig. Lyset i hans øjne oplyste mit mørkere humør.

Vi kan række lyset videre til vores medmennesker. Det behøver ikke være de store gerninger. En venlig bemærkning, et smil eller en hjælpende hånd.

Lyset findes i os alle som en mulighed. 
Og skellet mellem lys og mørke, godt og ondt 
går ikke mellem forskellige grupper af folk.

Det er ikke sådan, at et folk er enten gode eller onde. 
Hverken palæstinensere eller jøder. 
Russere eller Ukrainere. 
Farvede eller hvide. 
Røde eller blå. 
Lollikkere eller falstringer. 
Din familie eller min familie. 
Skellet går ikke imellem grupper af folk.

Skellet går tværs igennem ethvert menneske hjerte. 

Gud har skabt os i frihed til at kunne vælge kærligheden. Vælge kærligheden, der er det sande lys, der oplyser ethvert menneske.

Mørket kan ikke trænge ind i lyset og formørke det. Men lyset kan derimod trænge ind i mørket og oplyse det. Lyset er den største trussel for mørket. Og lyset, det sande lys, der oplyser alle mennesker, er en gang for alle kommet til verdenen julenat.

Det er Guds store kærlighedserklæring til os mennesker – alle mennesker, selv det mest formørkede sind.

Historien viser, at lyset trods al menneskehedens onde handlinger gang på gang vender tilbage. Det store under er jo, at verdens lys igennem årtusinder har vist sig at overvinde al vores angst og mørke.

Lyset, det sande lys kan finde vej ind i alle menneskers hjertekammer, og lyset kan skinne igennem selv den mindste sprække.

Guds fødsel i en mørk stald i Betlehem er et lige så stort mirakel som Guds lys i menneskers mørke hjertekammer.

Derfor skal det folk, der vandrer i mørke se et stort lys.

Glædelig jul.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,

som det var i begyndelsen,

således også nu og altid og i al evighed.

Amen

Kirkebøn

Gud, vi takker dig, fordi du lod dig føde her på jorden,
for at være os helt nær.
Tak for det lys, du har tændt i vores indre mørke.
Hjælp os med at lade dit lys skinne også i vores samtid.

Og vi takker for den verden, vi lever i,
og for de mennesker, vi holder af
–  og dem som holder os ud.

Kom til os med din julefred.
Åbn vore hjerter, så vi ser og forstår hinanden,
genopbyg tilliden, så vi kan række ud mod den anden,
og indgyd os livsmod, tro og håb på en ny begyndelse.
Spred din glæde så vi i taknemmelighed glemmer os selv og synger med på englenes sang.

Giv os modet til at være ydmyge,
 selv om vi er bange.

Giv os troen på, at lyset altid vil sejre til sidst,
 selv om vi i perioder kun kan se mørket.

Giv os frimodigheden,
 til at tage imod din kærlighed og række den videre.

Vær hos dem, der i denne tid er ensomme, i sorg eller savn.
Og vær hos alle os, som fejrer jul, og med alle dem vores hjerte og skæbne er bundet til.

Vær hos alle, der lider under krigens gru og ondskab,
og indgyd mod, visdom og samvittighed, hos de ansvarlige.

Nedbryd falske fjendebilleder og fordomme.
Skab vilje til fred, dialog og forsoning,
overalt hvor der findes ufred, konflikt og angst –
både i den store verden og i de små hjem.

Lær os alle, at forsoning og ikke hævn er den eneste gangbare fremtid for menneskeheden.

Særligt beder vi for freden i Ukraine, Gaza og andre steder,
hvor krigen lige nu raser.

Vi beder for vort land, og alle, der opholder sig her, og Dronning Margrethe og hele hendes hus.

Vær med regeringen, folketinget og domstolene,
og alle, der har fået magt og indflydelse betroet,
og giv os alle, at vi alle må gøre din vilje.

Pust ånde i din kirken og alle os i den.
Gør os til et åbent, levende og givende fællesskab.
Både her i Maribo Domkirke og ud over hele din verden.

Værn om vores familie og venner,
og alle dem, som står os nær.

Lad os et øjeblik være stille sammen og bede for dem,
vi holder af, dem vi savner og alle dem,
der har brug for vores forbøn. (Stilhed)

Herre hør vor bøn og
giv os alle din nåde, fred og velsignelse.

Amen