Ordinationstale til Bitten Petersen

Af Marianne Gaarden, biskop.

Det ord af den hellige skrift, som jeg på denne din ordinationsdag særlig vil lægge dig på sinde, skrives i Johannes Åbenbaringen:

Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.

Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg,
ej heller skrig,
ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.

Og han, der sidder på tronen, sagde:

»Se, jeg gør alting nyt!« Amen        

Johannes Åbenbaring 21.1-5a

Kære Bitten og alle jer, der er her i kirken i dag

»Se, jeg gør alting nyt!«

Jeg tænker, at vi er mange her i kirken i dag, der midt på den mørkeste tid på året, midt i en pandemi, hvor vi kan se smittetallet stige, og hvor alle sociale arrangementer i kirken, inklusiv festligholdelse i forbindelse med din ordination, er blevet aflyst, har gavn af at høre disse ord.

»Se, jeg gør alting nyt!«

Og nyt er det i dag.

En ny begyndelse for dig på vej ind i den præstegerning, som du i så mange, mange år har taget tilløb til, en stor glæde over at være i havn og have fundet dit kald, som du selv siger.

Et kald, hvor du skal være der for sognebørn, fejre gudstjeneste med dem, døbe, konfirmere, vie og begrave, men også et kald, hvor du skal være der for mennesker på hospice i deres sidste tid her på jorden.

Nu skal din bolig være hos de mennesker, du skal bo hos dem, og de skal være din menighed, og Gud selv vil sammen med dig være hos dem.

Det er vigtigt at lægge sig på sinde, for der vil være stunder med død, sorg og tårer, og hvor følelsen af afmagt er stor, og derfor er det godt at holde sig for øje, at alt ikke afhænger af dig – du er aldrig alene på arbejde.

Det er Ham, der sidder på tronen, der gør alting nyt!

Ikke dig – hvor gerne du og alle vi andre end ville. 

Vi kan ikke tage sorgen, smerten og tårerne fra mennesker.

Men selvom vi ikke kan gøre alting nyt, så kan vi være Guds tro medarbejdere, når han kalder på os som sine tjenere.

I præstegerningen kommer vi i svære situationer, hvor vi føler trang til at handle og gøre noget, fjerne den andens sorg og smerte, forandre verdens uretfærdighed eller urimelighed, eller blot få den anden til at tænke, føle eller handle anderledes – det står imidlertid ikke i vores magt.

Men vi kan være sammen med mennesker i deres afmagt – ikke med vores magt, men med vores nærvær og mod til at være i afmagten sammen med den afmægtige.

Og lige netop det kan være den store forskel – for Helligånden virker igennem os, når vi stiller os til rådighed som Guds tjenere.

Vi kan lytte, stille spørgsmål, være sammen, være stille og vi kan videreformidle de underfulde og håbefulde ord om, at Gud selv vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

For det, der var før, er forsvundet, men Gud gør alting nyt.          

Hvordan Gud gør alting nyt, ved vi ikke, men vi kan tro og håbe på det, og erfare det ved at kigge på verdenshistoriens gang.

For knap 2000 år siden samledes en lille gruppe mennesker i Jerusalem, fordi de troede, at Jesus, der blev født i en stald i Betlehem julenat i en mørk periode i jødernes historie, var Kristus, hele verdens frelser.

100 år efter hans fødsel var der kun ca. 7.500 mennesker, der bekendte sig som kristne.

I dag 2000 år senere er der omkring 2,1 milliarder kristne, hvilket svarer til knap en tredjedel af verdens befolkning.

Lige siden Jesu fødsel er der mennesker, der har fortalt det gode budskab om Gud, der lod sig inkarnere julenat – midt i mørket, midt i kulden og midt i mismodet:

»Se, jeg gør alting nyt!«

Det er så nemt at komme til at tro, at ALT afhænger af ens egen præstation, når man får kjole og krave.

Men så alle bliver alle succeser og fiaskoer også ens egne, og som præst kommer man på unødvendigt overarbejde.

Derfor er det så godt at bevare fokus på, at det er Gud selv, der gør alting nyt – og du og alle vi andre er hans tjenere.

En tjeneste, som du nu efter mange års tilløb takker ja til.

Med de ord vil jeg ønske dig Guds velsignelse i din præstegerning. 

Amen.