Landbrugsjord eller kirkeskov? Orgelmusik eller jazz? Mandeklub eller fællessang? Valget er dit!
At være en del af et menighedsråd er en mulighed for at gøre en forskel lokalt, bidrage til udvikling af lokalsamfundet og indgå i et meningsfuldt fællesskab med indflydelse på, hvordan det lokale kirkeliv skal se ud.
De 77.818 medlemmer af folkekirken på Lolland-Falster skal på tirsdag den 17. september vælge 377 mennesker til de lokale menighedsråd, der sammen med præsterne skal varetage kirkelivet her på Sydhavsøerne de kommende fire år.
At være en del af et menighedsråd er en mulighed for at gøre en forskel lokalt, bidrage til udvikling af lokalsamfundet og indgå i et meningsfuldt fællesskab med indflydelse på, hvordan det lokale kirkeliv skal se ud. Men hvad er ”kirkeliv” og hvad indebærer det?
Folkekirken er så meget mere end en smuk gammel bygning med et kirketårn, der vedligeholdes af menighedsrådet. Mange steder har man for eksempel fået øjnene op for muligheden for at bidrage til den grønne omstilling, fordi du i menighedsrådet har stor indflydelse på, hvordan kirkens bygninger, kirkegårde og jorde anvendes og vedligeholdes. Oliefyr eller jordvarme? Landbrugsjord eller kirkeskov? Tæt klippede græsplæner eller vild med vilje? Folkekirken er landets 3. største jordejer, og derfor betyder det rent faktisk meget, hvad der besluttes lokalt.
Andre steder har man fokus på den eksistentielle ensomhed og åndelige længsel, der ikke mættes af at scrolle rundt på de sociale medier og se andres selfies eller sjove kattevideoer. Som medlem af et menighedsråd er du med til at sætte rammerne for de lokale fællesskaber, hvad enten det er fællessang, fællesspisning og foredrag eller strikkeklubber og mandeklubber.
Folkekirken er også landets største udbyder af både koncerter og sorggrupper for unge, gamle, pårørende til demente og andre – og alle disse tiltag besluttes lokalt af menighedsrådene sammen med præsten.
Nogle elsker højmessen om søndagen som det genkendelige og stabile i en verden i hastig forandring, mens andre finder den kedelig, stiv og gammeldags. Også her har du i menighedsrådet mulighed for at sætte dit præg på kirkelivet. De nye menighedsråd tiltræder den første søndag i advent, og i det kommende år 2025 vil der være mulighed for at undersøge, udfordre og eksperimentere med gudstjenestens forskellige former.
I pastorater med flere kirker kan det måske give bedre mening at holde en gudstjeneste søndag formiddag i en af pastoratets kirker, og have en børne- eller ungegudstjeneste eller en måske gudstjeneste for demente i løbet af ugen, en morgenandagt en hverdag, en stillegudstjeneste eller en meditationsgudstjeneste efter fyraften, en pilgrimsvandring en lørdag, eller hvad med at holde kirken åben en fredag aften og være natkirke? Det kan du være med til at bestemme.
Nogle kan godt lide lovsang, andre er mere til jazz eller måske rock, mens atter andre foretrækker orgelmusik til de kendte salmer. Vorherre har skabt os forskelligt, og derfor er det folkekirkens store styrke, at den er så rummelig, at der er plads til os alle. Uanset forskellige former og aktiviteter, så samles vi om det samme kristne budskab.
Så vil du være med til at forme din lokale kirke sammen med præsten/præsterne, så er det nu, du har muligheden. Enten ved at stille op til menighedsrådet eller ved at stemme på de kandidater, du mener varetager kirkelivet i dit sogn bedst. For folkekirkens store styrke er, at den er båret af det lokale engagement og de lokale ønsker og behov.
Godt valg!
Biskop Marianne Gaarden
