Årets landemode havde fokus på fremtiden: Grøn omstilling, frisatte gudstjenester og to nye provster

Udfordringer og muligheder

Folkekirken har mange udfordringer i disse år, men også mange spændende muligheder. Cirka sådan kan man måske opsummere årets landemode i Maribo, der traditionen tro startede med en procession af stiftets præster uden for Domkirken. 

Kreering af to nye provster

Under gudstjenesten skulle der i år "kreeres", som det hedder, to nye provster, nemlig Susanne Oxholm Bay Jacobsen i Lolland-Vestre Provsti og Dennis Jelstrup i Falster Provsti. Kravene til provsters kompetencer er nærmest eksploderet de seneste 20 år; og rollen er gået fra at være usynlig til at være meget synlig, som biskop Marianne Gaarden understregede i sin tale til dem. Man skal som provst i dag helst både være en god præst selv og et forbillede for de andre præster, personaleleder, økonomikyndig, interesseret i kirkebygninger, medievant osv. Det er meget at forlange, men de to nye provster har det hele, understregede Marianne Gaarden.

Alle stillinger besat

Og med de to nye provster er alle stillinger i stiftet faktisk besat, som biskop Marianne Gaarden senere, i Bangs Have, med tilfredshed noterede sig i sin landemodeberetning. Indtil videre er Lolland-Falster Stift nemlig ikke mærket af den ellers så udbredte præstemangel. Stiftet har fortsat gode ansøgertal, når en ledig stilling slås op, og det skyldes en række målrettede tiltag, herunder Præstepraktik for kommende præster, som Marianne Gaarden benyttede lejligheden til at takke de involverede præster og stiftsmedarbejdere for arbejdet med.

Menighedsrådene 

Som det er fremgået af dagspressen de seneste dage, har det landet over været svært at få besat alle poster i det nyligt overståede menighedsrådsvalg. Også her i stiftet er der i skrivende stund 38 ubesatte pladser - hvilket dog er væsentligt under landsgennemsnittet. Men "forskubningen" af befolkningen fra by til land, som Marianne Gaarden -med afsæt i en anekdote om en korrespondance med hendes majestæt dronning Margrethe - formulerede det, er en udfordring som er kommet for at blive, og som der derfor skal findes løsninger på. 

Det mener kirkeminister Morten Dahlin også, og han har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for at flytte tunge administrative opgaver væk fra de enkelte menighedsråd og fx løfte dem op i provstierne i stedet.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke selv kan gøre noget i mellemtiden, var budskabet fra Marianne Gaarden. Og en af de ting som hun, sammen med sine fire provster, vil sætte i værk i 2025, er en frisættelse af gudstjenesten.

Revision af gudstjenestefrekvensen

Med 110 kirker og 58 præster er der mange sogne i Lolland-Falsters Stift, hvor det kan være relevant at eksperimentere med noget andet end gudstjenesten kl. 9, hvor der nogle steder er få eller ingen kirkegængere. Hidtil har det krævet en dispensation fra biskoppen, men Marianne Gaarden vil bruge 2025 på at få en masse erfaringer med, hvad der virker bedst.

Det er ikke et spørgsmål om at spare penge eller menneskelige ressourcer, men om at bruge dem bedre og få mere ud af dem. Folkekirken har overlevet store samfundsforandringer gennem århundreder, og det her er et forsøg på at lave nogle rammer, der passer til den tid, vi er, hvor kirken er meget mere end den klassiske højmesse om søndagen, forklarede, forklarede Marianne Gaarden, som sammen med provsterne har besluttet, at give gudstjenesten fri i hele 2025.

Sognene har allerede et meget bredt udbud af forskellige kirkelige aktiviteter ud over søndagens højmesse, og derfor kan det give mening at kigge på, hvordan vi bruger vores ressourcer mest hensigtsmæssigt, forklarede Marianne Gaarden, men slog samtidigt fast, at der fortsat altid skal være én højmesse i alle pastorater i stiftet. 

Men hvor der er mere end én kirke, og det er der de fleste steder, kan den ene af et pastorats to søndagsgudstjenester måske med fordel konverteres til andre kirkelige aktiviteter, fastslog hun.

Og så kan man jo håbe på, at den større indflydelse på de kirkelige handlinger og aktiviteter også vil gøre arbejdet i menighedsrådene mere attraktivt.

Grøn omstilling er vejen frem

En anden ting, som allerede fylder meget ude i den enkelte menighedsråd, og som helt sikkert kun vil komme til at fylde endnu mere i de kommende år er klimaet. Årets gæsteoptrædende var i år projektleder Jesper Rønn Kristiansen fra Folkekirken Grønne Omstilling, som er sat i verden for at indsamle viden om og vejlede i, hvordan folkekirken kan bidrage til at nå regeringens klimamål om en reduktion af drivhusgasser med 70% i 2030. 

Det blev hurtigt klart, at mange af de fremmødte menighedsråd allerede var i fuld gang med opgaven - hvad enten det handlede om at omlægge driften af kirkens jorder, øge biodiversiteten, indføre bedre affaldssortering eller ligefrem solceller. Men det var også klart, at der for de fleste menighedsråd stadig var masser de kunne gøre.

Lolland-Falsters Stifts initiativpris

Der var dog ét sogn, Sandby sogn i Nordvestlolland, som virkelig var nået meget langt med den grønne omstilling. Så langt faktisk, at de vandt den årets initiativpris i konkurrence med 6 andre indstillede kirkeinitiativer. 

Det var stiftsrådsformand, Susanne Møller, der overrakte prisen - efter hun havde aflagt beretning fra Stiftsrådet. Susanne Møller begrundede blandt andet valget med, at det her virkelig har krævet en kæmpe arbejdsindsats og masser af planlægning.