Invitation til menighedsrådsmedlemmer: Besøg bispegården den 22. januar 2025
Den 22. januar kl. 17 er der mulighed for at møde biskoppen og stiftsadministrationen i bispegården. Her kan vi hilse på hinanden og tale om menighedsrådenes opgaver og den hjælp, stiftsadministrationen kan tilbyde i den forbindelse.
I stiftsadministrationen bistår vi altid gerne med sparring om juridiske forhold, byggesager og HR-relaterede spørgsmål, udover om kommunikation, FIN og grøn omstilling. Vi kommer ind på det hele i løbet af aftenen.
Sammen med biskoppen, kontorchefen og medarbejdere fra stiftsadministrationen vil også stiftsrådsformand Susanne Møller være til stede. Susanne vil introducere til stiftsrådet og Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift.
Stiftet serverer en sandwich samt kaffe/the og vand. Afslutningsvist vil der være mulighed for en rundvisning i stiftsadministrationens lokaler.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Tid: Onsdag den 22. januar 2025 kl. 17.00-19.30
Sted: Bispegården, Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F.
Tilmelding: Af hensyn til forplejningen bedes deltagere tilmelde sig arrangementet via mail til lfstift@km.dk senest torsdag den 16. januar 2025.