Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt 2024
Nyheder

Flere lækre FOOD-fællesspisninger på vej i 2025

I slutningen af november blev der afholdt fællesspisning  for 70 mennesker i Rødbyhavn Kirke. Det blev en aften lidt ud over det sædvanlige, og nu er der flere af denne type arrangementer på tegnebrættet for 2025.

 Menuen siger det hele:

1. Jordskokkesuppe med pocheret æg med æbleterninger og croutoner

2. Braiseret oksespidsbryst med kartoffel og sellerimos og peberrodsovs pyntet med karse

3. Pære med crumbel, vanilleis og chokolade  

Før middagen var der fællessang, en tekstlæsning af præst Line Lindquist og en kort bøn. Under middagen spillede kirkens ukrainske organist Galina på flygel og det ukrainske instrument Bandura med 68 strenge.

Fællesspisningen i november i kirken i Rødbyhavn var resultatet af et samarbejde mellem menighedsrådet og menighedsplejen og FOOD, som er en non-profit organisation, som arbejder for at maden bliver en vej til vækst, udvikling og oplevelser.

FOOD kommer med alle råvarer og nogle dygtige kokke, som vil tilberede aftenens menu. Formålet med fællesspisningerne er ganske enkelt at samle lokalbefolkningen om en hyggelig og selskabelig aften samt inspirere til, hvordan man kan opgradere den traditionelle menu til fællesspisninger, også med begrænsede faciliteter.  

Fællesspisningen var på alle måder en stor succes og en herlig oplevelse, så i 2025 fortsætter samarbejdet med FOOD. Til februar kommer et arrangement ved Kyndelmisse i Stubbekøbing med simremad og pandekager, og der er samtaler i gang om yderligere fællesarrangementer andre steder i stiftet - så hold øje med Facebook.

FOOD gør så vidt muligt brug af lokale råvarer i årstiden

Af: