Stiftsrådets visionsdag: På trods af udfordringer er der altid håb
Da stiftsrådet mødtes til visionsdag, var det med stiftets udfordringer for øje. Med udgangspunkt i biskoppens seneste bog, ”Urbaniseringens konsekvenser for folkekirken”, meldte alle ind med gode idéer til, hvordan man ved fælles hjælp kan styrke det lokale kirkeliv.
Af Anne-Sofie Holm
Befolkningen i landområder landet over tynder ud, og det er også virkeligheden på Lolland-Falster.
Hvor der førhen var blomstrende lokalmiljøer, er det mange steder virkeligheden, at skolen er lukket, købmanden drejer nøglen om, og flere og flere huse står tomme. Det har ikke kun indflydelse på den lokale sammenhængskraft, men også på kirkelivet. For når et område er tyndtbefolket, kan det også være svært at finde hænder og hoveder til at varetage de mange nødvendige opgaver, der følger med opretholdelsen af kirkelivet.
Det giver udfordringer på mange planer for folkekirken. Men selvom det indimellem kan se sort ud, er gejsten og viljen til at få tingene til at fungere intakt. På trods af mismod er der altid håb.
Dette var udgangspunktet for stiftrådets visionsdag, der løb af stablen sidst i januar.
Indledningsvist fortalte biskop Marianne Gaarden om bogen ”Urbaniseringens konsekvenser for folkekirken”, som hun har skrevet på baggrund af den studieorlov, hun var på i sommeren 2022.
En af hendes primære pointer var, at det er i de tyndest befolkede områder i Danmark, kulturarven findes. Dengang man etablerede de kirkebygninger, der i dag kategoriseres som vigtig national kulturarv, var pengene i landbruget.
”Lolland-Falster var datidens Silicon Valley,” som biskoppen sagde med et glimt i øjet.
Det betyder, at det i dag er i de tyndtbefolkede landdistrikter, den største bevaringsværdige bygningsmasse ligger – men det er samtidig her, der er færrest hænder og strammest økonomi til at vedligeholde dem.
Inspiration fra nabolandene
Flere steder i de andre skandinaviske lande står man overfor de samme udfordringer. Eksempelvis i Norge, hvor de gamle kirker ligger langs kysten, fordi man, da kirkerne blev bygget, transporterede sig på vandet, og det var her, befolkningen boede. I dag er infrastrukturen forandret, der er motorveje og togtrafik, og derved er befolkningen mange steder rykket længere ind i landet. Det har efterladt de gamle kirkebygninger – kulturarven – ude ved kysten, hvor der ikke er så mange til at tage sig af dem.
Under sin studieorlov rejste biskoppen rundt til andre nordiske biskopper og spurgte ind til, hvordan man i deres lande har imødekommet udfordringerne.
Mange steder har man solgt præstegårdene fra og reduceret den samlede bygningsmasse, kirken er ansvarlig for. Andre steder er ansvaret for vedligeholdelse af kirkerne blevet fjernet fra menighedsrådene, så de i stedet kan koncentrere sig om at opdyrke et levende kirkeliv i stedet for at være kustoder. Endnu andre steder renoveres kirkerummene, så de kan bruges til andet og mere end kirkelige handlinger.
Overordnet er, at man forsøger at ændre mindsettet og fokusere på de lyse sider, på de muligheder, forandringerne medfører, og på håbet.
Fokus på de gode historier
På visionsdagen blev stiftsrådet inddelt i grupper, som hver især skulle idéudvikle på, hvordan man i kirkelivet på Lolland-Falster kan imødekomme nogle af de udfordringer, urbaniseringen medfører – og hvad man allerede nu gør, som andre i stiftet kan lade sig inspirere af.
Overordnet nåede stiftsrådet frem til, at de primære områder, der kan sættes ind, er i forbindelse med økonomi, vedligeholdelse af kirkebygninger og præstegårde, og større fokus på de konstruktive fortællinger om kirkelivet på Lolland-Falster.
Der bliver nemlig allerede gjort mange ting rundt omkring i stiftet. Eksempelvis fortalte Knud-Erik Rasmussen, der sidder i stiftsrådet som menighedsrepræsentant fra Lolland Østre Provsti, om et øget samarbejde menighedsrådene imellem, hvor de på provstiniveau koordinerer kalkningen af kirkerne. Det har både medført lettere arbejdsgange for menighedsrådene i provstiet og sparet dem alle for penge. Det blev dog understreget, at hvis menighedsrådene skal samarbejde på en mere formaliseret vis, som det er tilfældet i Lolland Østre Provsti, er det vigtigt, at ønsket om samarbejde kommer fra menighedsrådene selv.
Et andet konkret forslag var at etablere en inspirationsbank på stiftets hjemmeside, hvor de gode historier fra kirkerne på Lolland-Falster bliver samlet. Ved at fortælle de gode historier, i stedet for at fokusere på det, der er svært, kan man fodre det positive mindset. I samme ombæring blev samtalekort til brug ved menighedsrådsmøder også nævnt som en god måde at ruske lidt op i de sædvanlige strukturer, hvor møderne hurtigt kommer til at handle om økonomi og praktisk koordinering.
Større imødekommenhed overfor nye kirkegængere – eksempelvis tilflyttere – var også et af de gode eksempler, der blev fremhævet, som kan være medvirkende til at skabe større fokus på de positive ting i kirkelivet.
For selvom der er udfordringer, er håbet altid til stede.
