Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt 2023
Nyheder

NATKIRKE I MARIBO 

Når mørket har sænket sig over Maribo, lukker Domkirken sin store dør op og byder indenfor til en aften med stilhed og eftertanke.


Gudstjenesten strækker sig over 3 timer fra kl. 19.00-22.00, men du bestemmer selv, hvornår du vil komme og gå og om du vil stå eller ligge på en kirkebænk. 

Der er også mulighed for at komme op og se kirkens imponerende tagkonstruktion i flere etager med sognepræst Per Møller som guide. 

Domprovst Anne Reiter introducerer til, hvordan man bruger kirkens store labyrint til meditativ vandring og alle sognets præster vil være til rådighed for samtale i aftenens løb.  

Midt på aftenen er der koncert ved jazzmusikerne Janne Mark (vokal), Søren Gemmer (klaver) og Esben Eyermann (bas). Det er musik af meget høj kvalitet, som nærmest smyger sig om søjlerne og inviterer til at slappe af og finde ro. Janne Mark har med sin særlige nordiske salmestil skabt sig en international karriere med albumudgivelserne "Pilgrim" og Kontinent" på det anerkendte tyske pladeselskab for moderne europæisk jazz ACT. Hun er bidragyder til Højskolesangbogen 19. udgave, "Højskolesangbogen for børn", "Kirkesangbogen" og "100 salmer". Janne Mark er musikudvikler ved Brorsons kirke i København. 

I forhallen er der aftenen igennem servering (gratis) af kaffe og te. 

 

Program:

19.00: Kirken åbnes

19.05: Rundvisning på kirkens loft (udgår fra forhal)

19.30: Introduktion til og meditativ vandring i labyrint

20.30: Koncert med Janne Mark (vokal), Søren Gemmer (klaver) og Esben Eyermann (bas)

21.30: Nadver

22.00: Kirken lukkes
 

Natkirke i Maribo den 24/11 2023