Ny præst i Sankt Nikolai kirke i Nakskov vil gerne være synlig som præst og skabe relationer til mennesker

Velkommen til Lolland-Falsters Stift, Carina! Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? 

Min far var sognepræst på Bornholm, og jeg er vokset op på en præstegård på landet. Det var en barndom med liv i huset, fordi mine forældre gjorde meget ud af, at præstegården skulle være åben for alle – lige meget om det var til kirkekaffe efter søndagsgudstjenesten, eller om det var for en privat sjælesorgssamtale. Troen og fællesskabet med menigheden omkring troen var derfor en naturlig del af min barndom og ungdom. Efter gymnasiet flyttede jeg til Tønder, Sønderjylland, og tog en fireårig læreruddannelse med voksenpædagogik som speciale og dansk og kristendom som linjefag. Derefter flyttede jeg til København, hvor jeg fik arbejde i voksenundervisningen på VUC, hvor jeg var i 10 år. Jeg har undervist voksne i mange forskellige fag, både sprogfagene engelsk og tysk, men også humanistiske fag som dansk, psykologi og filosofi. Jeg har siddet med i arbejdsudvalg, som udviklede fagbeskrivelsen for faget religion, som efterfølgende blev et selvstændigt fag i voksenuddannelsen, hvilket var en meget spændende proces at være med i. Efter 10 år på VUC underviste jeg en del år i erhvervsuddannelserne primært på SOSU-skolerne, hvor jeg udover dansk, engelsk og naturfag har undervist de kommende SOSU-hjælpere og assistenter i kommunikation og konflikthåndtering. 

Hvordan kom du så på, at du ville være præst? 

Jeg har altid troet på Gud, - på den treenige kristne Gud, og jeg har altid haft et aktivt tros- og bøns-liv. I de år, hvor jeg arbejdede som underviser, er jeg kommet i en kirke i København og deltaget i menighedens aktiviteter og herudover været med til at lede andagt med salmesang, bibellæsning og fællesbøn. Det har været meget opbyggeligt for mit eget trosliv at dele sang, bøn og læsning med andre. Jeg begyndte at studere teologi på universitetet i 2015 med henblik på at blive præst. Teologistudiet er et meget langt, men meget givende studie, og i mit speciale fik jeg lov at fordybe mig i noget, som jeg opfatter som en meget central og vigtig kompetence hos en præst; den personlige sjælesørgeriske samtale mellem præsten og den enkelte, som kommer med et behov for samtale, hvad enten det er i glæde eller sorg. 

Hvorfor er valget faldet på netop Lolland-Falsters Stift? 

Jeg har boet i København i mange år, men er jo vokset op på Bornholm, og har i en del år haft et ønske om at komme til et sted, hvor jeg kan blive en aktiv del af nærmiljøet. Nakskov minder mig på mange måder om Rønne på Bornholm, hvor jeg valgte at være i praktik som præst. Nakskov er en levende by med en aktiv menighed, som jeg glæder mig til at blive en del af. Derudover er der utrolig smukt såvel i byen som ved fjorden. Jeg går eller cykler som regel lange ture, når jeg tænker over søndagens tekst og forbereder prædiken og salmevalg – og Nakskov og omegn indbyder til mange gode og smukke ture, hvor jeg forhåbentlig både kan reflektere over bibelteksten og teologien, og også kan få en snak med de nakskovitter, jeg møder på min vej. 

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle begynde som præst i Sankt Nikolai sogn? 

Jeg vil gerne være synlig som præst og skabe relationer til mennesker, og mit ønske er at lytte til de behov som menighedsråd og menighed har – jeg tror på, at vi er kirke med hinanden og at vi vokser i vores tro i det kristne fællesskab. 

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede? 

Præstens arbejde favner bredt – man kan definere en præsts arbejde ud fra mindst syv forskellige kompetencer, fx liturg, underviser, administrator og kulturbærer - jeg tror, at man er den bedste præst, hvis man i enhver given situation bruger sin sans for, hvilken af de kompetencer, som vi er uddannede i, det vil være rigtigt at trække på i den konkrete situation - man må som præst hele tiden arbejde med både sin faglighed men også med det nærvær, som forskellige livssituationer kalder på. 

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne? 

Folkekirken har en stor opgave i at møde det moderne menneske, dér, hvor det er, samtidig med at vi som kirke skal turde fastholde traditionerne og de kristne kerneværdier og centrale tros-dogmer. Jeg tror, at vi skal være opmærksomme på at tilbyde de yngre generationer (og alle andre som har behov) de redskaber til fordybelse, som vi har: det kan fx være bøn og (salme)sang, fælles læsning og samtale om de almengyldige problemstillinger, som alle mennesker oplever i deres liv, og som vi fx præsenteres for i den rigdom af tekster og fortællinger som Bibelen rummer. Vi er som folkekirke en ressource i forhold til at formidle og videregive grundlæggende livsværdier. Hvad vil det egentlig sige at være et troende menneske? At tro på sig selv – at tro på sin næste - at tro på Gud - at tro på livet? Hvordan skaber man mening og hvor kommer meningen fra? Vi skal som folkekirke ikke kun give svar, vi skal hjælpe med at stille de afgørende livsspørgsmål.