Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt 2023
Nyheder

Biskopper til kirkeministeren: Alvor og forundring

I forlængelse af, at kirkeminister Louise Schack Elholm i flere medier er citeret for, at hun vil fjerne Store Bededag ved kongelig resolution, samledes landets biskopper til møde mandag aften, 

 

I forlængelse af, at kirkeminister Louise Schack Elholm i flere medier er citeret for, at hun vil fjerne Store Bededag ved kongelig resolution, samledes landets biskopper til mødemandag aften: 

”Det ser vi på med stor alvor og forundring, ikke mindst hvis det sker uden inddragelse af folkekirkens parter,” skriver de i en udtalelse til ministeren tirsdag, der fortsætter:

”Det vil være et markant brud på vores folkekirkeordning, som den nu har eksisteret i 174 år. Desuden vil konsekvenserne række ud over det folkekirkelige område,” skriver biskopperne i udtalelsen. Med dette nybrud vil regeringen forskyde grænsen mellem folkekirke og statskirke:

”Det vil sætte forholdet mellem stat og kirke under pres, og vanskeliggøre det fremtidige samarbejde mellem Folketinget/Regeringen og folkekirken.”

 

Fakta

Biskoppernes fælles udtalelse til kirkeminiesteren

Kirkeminister Louise Schack Elholm er i flere medier citeret for, at hun vil fjerne Store Bededag ved kongelig resolution alene, hvilket vil have konsekvenser for Ritualbog og Alterbog, der ligeledes er kongeligt autoriserede. Det ser vi på med stor alvorog forundring, ikke mindst hvis det sker uden inddragelse af folkekirkens parter.Det vil være et markant brud på vores folkekirkeordning, som den nu har eksisteret i 174 år. Desuden vil konsekvenserne række ud over det folkekirkelige område. Det vil sætte forholdet mellem stat og kirke under pres, og vanskeliggøre det fremtidige samarbejde mellem Folketinget/Regeringen og folkekirken.


 

Underskrevet af:

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift,

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift

Biskop Peter Birch, Helsingør Stift

Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift

Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift

Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift,

Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift

Biskop Paneeraq Siegstad Munk, Grønlands Stift