Biskoppens månedshilsen marts 2021

Kære alle

I denne måned har vi levet med coronapandemien i et år, med alt hvad det indebærer af bekymring for sygdommen, menneskelig isolation, fysisk afstand, personlige afsavn og uvished om fremtiden. Store dele af landet er fortsat lukket ned, og der er udsigt til, at det vil vare et stykke tid endnu. Mange steder breder der sig en coronatræthed. Længslen efter at få et normalt liv igen er fuldt forståeligt. Så meget desto mere skal der lyde en stor og hjertelig tak til alle ansatte og frivillige. I bidrager hver på jeres måde til at holde kirkerne åbne, så evangeliets trøst og håbefulde ord om, at Gud kan gøre alting nyt igen, fortsat kan lyde. Det er godt at blive mindet om.

Der er heldigvis også andet, der minder os om, at der er liv på den anden side af pandemien. Lyset er vendt tilbage. Solens stråler varmer. På himlen er der fugletræk. I skovbunden kan man se de første spæde anemoner skyde op af den jord, der for blot kort tid siden var dækket af sne og frost. Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det, den første dag i marts,” skriver Kaj Munk i Den Blå Anemone. Foråret bidrager til at smelte det coronafrosne liv, nære håbet om en mere normal tilværelse og give os energi til at stå den sidste periode af nedlukningen igennem. En dag vil coronarestriktioner være fortid, og vi vil stå med værdifulde erfaringer – også i kirken. 

At reducere gudstjenesten til kun at måtte vare 30 minutter har givet os anderledes konkrete erfaringer med liturgien og har sat fokus på, hvad der er umisteligt for os i gudstjenesten. Det er værdifuld viden i den igangværende liturgidebat. Jeg vil i den forbindelse minde jer om, at den 26. marts 2021 er sidste chance for at bidrage med input til biskoppernes styregruppe. Så hvis du eller jeres menighedsråd har gjort jer tanker om gudstjenestens liturgi, så send dem til folkekirkensliturgi@km.dk. Du kan læse mere om liturgidebatten her.

I gudstjenestens liturgi indgår læsning af bibelteksterne, som et centralt led. Det er nu også snart et år siden, at vi fik en ny oversættelse af biblen, Biblen 2020. Landets biskopper opfordrer til, at Bibelen 2020 anvendes i kirkerne, hvilket I kan læse mere om i dette nyhedsbrev. Rundt om i Lolland-Falsters Stift har man nogle steder allerede gjort sig erfaringer med at anvende Bibelen 2020. Jeg har givet alle præster og menighedsråd en stående tilladelse til, at bruge Bibelen 2020 i gudstjenesten på visse betingelser, der kan læses her.

Endnu en vigtig erfaring, som coronarestriktionerne har givet os, er betydningen af salmesang og fællesskab. Evigt elskes kun det tabte, siger vi. Og rundt omkring hører jeg dybe suk og høje beklagelser over den manglede menighedssang i kirkerne. Mon ikke, der er mange, der har fået øjnene op for, hvor vigtig organist, kirkesangere/kor og salmesang er. En begravelse uden salmesang er bare ikke det samme. Når vi synger, trækker vi vejret i takt. Vi ånder sammen og bliver et åndsfællesskab. Det styrker oplevelsen af at være en del af en helhed. For intet menneske er en øde ø. Coronanedlukningen har om noget lært os, hvor værdifuldt samværet med andre mennesker er.

Vi har også fået mange erfaringer med at være kirke på nye måder: Møder der kan gennemføres digitalt, mens andre slet ikke kan. Sjælesorgssamtaler på vandreture i naturen. Streamede gudstjenester til plejehjemmene. En fastelavnstønde der på en cykel kommer hjem til de udklædte børn. Skattejagt på kirkegården og andre anderledes konfirmandaktiviteter. Og erfaringer med den korte gudstjeneste, som jeg flere steder hører, kan noget andet end den traditionelle højmesse. Alt sammen værdifulde erfaringer, vi tager med os videre. Det er rørende at se den kreativitet og vilje til at række ud mod menigheden, der udfoldes i denne tid. Så endnu engang tak for jeres store indsats – og fortsat rigtig god arbejdslyst!

Venlig hilsen

Marianne Gaarden, biskop