Biskoppens månedshilsen oktober

OKTOBER 2024

Kære alle

En af mine yndlingssalmer (Den Danske Salmebog nr. 731) på denne årstid lyder:

”Nu står der skum om bølgetop, og blæsten river ned og op, hvad Gud en sommer skabte”

Og sådan det kan netop opleves i denne tid. Vi bombarderes med billeder af skaberværket, der rives ned på grund af krig. Samfund, der brydes op på grund af stigende polarisering. Byer og landskaber, der oversvømmes på grund af klimaforandringer. Og bølgerne går højt, også når det gælder folkekirken. Medierne beretter om menighedsrådsvalget, hvor der mangler medlemmer, der oversvømmes af tunge administrative opgaver og personaleledelse, væltes omkuld af arbejdet med at vedligeholde middelalderkirkerne eller drukner i dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel. Så er det så nemt at synke ned i mismod og opgive håbet. Men netop derfor er det så godt synge med på salmen:

”Nu kan alene kærlighed forhindre, at vi synker ned i bitterhed - fortabte.”

De fleste af os kender det sikkert fra vores eget liv: At det netop er kærligheden, der kan løfte os op af vores bitterhed, ensomhed og selvmedlidenhed, fordi kærligheden altid peger væk fra os selv og hen på vores næste.  

”Gud, lær os før din vinters gru, som æblerne, der falder nu, at slippe alt vort eget.”

Den bedste medicin på en dag, hvor man føler sig ensom, alene og fortabt, er et besøg af én, man holder af, en omsorgsfuld opringning af en, der spørger, hvordan man har det, eller blot en kærlig og sød hilsen. Men vi behøver ikke vente på, at andre kontakter os. Vi kan også gøre noget selv. Slukke for nyhedsstrømmen og bevæge os hen i den lokale kirke, og synge med på salmen:  

”Din søn var her og viste os, at døden intet finder hos den, som har elsket meget.”

Den bedste beskyttelse imod de mørke kræfter, død og undergang, der som store bølger, kan slå op om os som enkeltindivid og samfund er at elske. Og nej, det er ikke altid nemt at elske den eller dem, der ikke opfører sig elskeligt. Men vi kan altid høre det kristne budskab om, at vi alle er Guds elskede skabninger, uanset hvor meget vi fejler og dummer os – for størst af kærligheden, og kærligheden er af Gud selv.  

Det er netop det budskab, der er så slidstærkt, at folkekirken igennem århundreder har overlevet store samfundsforandringer, og hele tiden har tilpasset sin form til sin samtid med det samme budskab. Og det kommer vi også til at gøre i fremtiden. Der er brug for både grøn omstilling for at værne om skaberværket, at lette menighedsrådenes administrative opgaver for at værne om de frivillige og folkevalgte, at gå arbejdsmiljøet efter i sømmene for at værne om præster og de ansatte, og  at flytte arbejdet med at vedligeholde kirkebygninger for at værne om kulturarven, hvor menighedsrådene ikke magter opgaven. Forandringer, hvor strukturer brydes ned, kan opleves som undergang, men de tjener et formål, som der står i salmens sidste vers:  

”og bryd så sindets frøskal ned, så alt i os er kærlighed, den nat, da kulden kommer.”

Venlig hilsen

Marianne Gaarden, biskop