Mismodet fik håbefuld modstand! 

I år rykkede Stiftspræstestævnet sydpå fra Maribo til Lalandia og Hages Badehotel i Rødbyhavn. Vel var det ikke efter den oprindelige plan for Stiftspræstestævnet, men flytningen til den lollandske sydkyst viste sig slet ikke ringe. Lalandia er nok kendt som badeland, men kan også lægge rammer til stævner og åndfulde ord, og på Hages Badehotel blev præsterne indlogeret i rummelige pælehytter med små terrasser. Vel kan Herrens tjenerinder og tjenere ikke gå på vandet, men de kan udmærket bo ganske bekvemt oven på det. 

Stiftspræstestævnets tema hed ”Fra mismod og håb”, og mismodet fik kvalificeret modstand såvel ved den gode kollegiale stemning på stævnet som ved ordene fra de fire foredragsholdere. 

Niels Nymann Eriksen, sogne – og indvandrerpræst på Vesterbo, talte under overskriften ”Fra mismod til tålmod”, men uden at trække veksler på forsamlingens tålmodighed, som den gode taler og lærde Kierkegaard-kender han er. 

Antje Jackelén tidligere ærkebiskop i Den Svenske Kirke talte om håbet på engelsk, idet arrangørerne skønnede, at det ville fremme forståelse. Antje Jackelén talte engageret om håbet bibelsk og universelt med et umiskendeligt præg af svensk kirkelighed. 

Efter indtagelsen af den åndelige føde blev mødet forlagt til Hages Badehotel, hvor festmiddagen blev nydt og den årlige revy årsag til megen moro. I revyen indgik bl.a. videoklip med stiftets gamle revykonge, vores alt for tidligt afdøde kollega Bjørn Krohn i glansrollen som YouTube-præsten. En fin måde at ære hans muntre minde på.  Senere trak man i baren og nød det kollegiale samvær.

Næste dag begyndte med en opbyggelig andagt i Rødbyhavn kirke ved Falster-provsten Dennis Jelstrup, mens dagens første foredragsholder for mange var et ubeskrevet blad i skikkelse af stud.theol.

 Jacob Munk, der talte om det kristne håb og den teologiske æstetik. Det skønne er faktisk i familie med det sande også kristeligt set, og den unge mand foredrog til udbredt begejstring, og lod også Franz Schuberts smukke tonesprog fylde under foredraget. 

Meget passende var den sidste foredragsholder tidligere dansk præst i Jerusalem David Serner. Som bekendt et sted og en region, hvor mismod ikke mangler årsag, og til tider ligefrem kan slå ud i vild og voldelig lue. David Serner talte nuanceret og besindigt om kirkens virke midt i en konfliktzone. Afslutningsvis ville David Serner gerne, at forsamlingen sang det andet vers af Jakob Knudsens ”Se, nu stiger solen”, hvor David Serner særligt fremhævede linjerne ”At mig dagen fryder, trods synd og død”. En smuk sløjfe på årets Stiftspræstestævne, for det kristne håb er ikke en verdensflugt, men står med begge ben på den faldne jord, som ikke skal gives håbløsheden i vold.

Således opbygget tog præsterne hjem, og igen måtte man konstatere sandheden i salmistens ord med en feminin tilføjelse: ”Hvor er det godt og herligt, når brødre (og søstre) sidder sammen”.

LÆS OGSÅ: HÅBETS HOLDEPLADS -STIFTSPRÆSTESTÆVNE 2024