Håbets holdeplads - stiftspræstestævne 2024

Alle præster i Lolland-Fasters Stift var i denne uge samlet i to dage i Rødby til stiftspræstestævne med over skriften ”Fra Mismod til håb”. 

Det var, næsten, også overskriften på det første oplæg ved Sogne-og indvandrerpræst i Apostelkirken i København, Niels Nymann Eriksen. 

Under overskriften "Fra mismod til Tålmod", videregav Niels Nymann Eriksen inspiration fra sit arbejde med Kierkegaards taler om tålmodighed og egne erfaringer fra sit arbejde som præst på Vesterbro. Mod slutningen af foredraget blev det meget nærværende og personligt, da Niels Nymann Eriksen fortalte en gribende anekdote om på Vesterbro at være gået forbi en skraldespand med påskriften: Hold ud! Hilsen Gud.

Senere fandt han ud af, at det var den nyligt afdøde leder af Fangekoret, Louise Adrian, der en af hendes sidste dage havde skrevet beskeden til sin bydel, Vesterbro, hvor hun var kendt og afholdt.

Om eftermiddagen første dag af stævnet kunne præsterne lytte til den tidligere ærkebiskop i Den Svenske Kirke, Antje Jackelén, som gav en forelæsning om det kristne håbs natur i en tid, hvor verden er udfordret af populisme, polarisering, protektionisme, post-sandhed og patriarkalske strukturer. Et område, hvor Den Svenske Kirke nok er lidt foran, eller i hvert fald har en anden bevidsthed, end folkekirken i Danmark. Noget man kan forsikre sig om ved at læse udmeldingerne fra de svenske socialdemokrater i disse dage om, at de vil forbyde ritualet med at brudens far fører bruden op ad kirkegulvet og ”overdrage” bruden til den kommende ægtemand, fordi de mener det afspejler og understøtter en patriarkalsk struktur, som der ikke er teologisk belæg for. I det hele taget udløste den svenske tilgang flere spørgsmål og snakke ved bordene.

Om aftenen var præsterne indlogeret på Hages Badehotel, hvor årets traditionsrige revy blev afholdt. Den skal vi nok undlade at referere fra her.

Dag to lagde ud med et sprudlende foredrag af stud.theol og forfatter Jacob Munk om det kristne håb og den teologiske æstetik. Afsættet var et studie fra 2023, som viser, at intet er vigtigere for danskernes åndelighed end erfaringen af skønhed – især i naturen. Jacob Munk udfoldede med mange interessante og sjove digressioner – herunder en fuld afspilning af Shuberts strygekvintet, skrevet i komponistens sidste smertefulde tid – hvordan kirken kan formidle, at den kristne grundfortælling forklarer og beriger oplevelsen af skønhed.  

Dagens sidste foredragsholder var David Serner, som netop er hjemvendt efter 10 år som præst ved Den Danske Kirke i Jerusalem. Det var en alvorstung kontrast til formiddagen, men også et meget gribende og konkret indblik i arbejdet med en menighed, som primært er defineret ved at have danske rødder og ikke nødvendigvis er meget troende, men som samtidig har medlemmer på hver sin side af Israel/Palæstina-konflikten. Her var fokus, hvordan man forløser håbløsheden, og hvordan man kan agere i dette ladede rum som præst.  

Biskop Marianne Gaarden afsluttede stævnet med at binde temaet sammen med situationen lokalt her i stiftet. Hun slog fast, at det er vigtigt, at kirken og præsterne ikke bliver talerør for en ureflekteret undergangshistorie om Lolland-Falster, men netop repræsenterer håbet.

Som hun sagde: Det er ingen hemmelighed, at vi har udfordringer med affolkning og tomme middelalderkirker på Lolland-Falster, men det er ikke hele historien. Der er også mange, der er ved at få øjnene op for at ”sydhavsøerne” er smukke og kan noget.

Over frokosten den første dag, var der da også blandt præsterne stor begejstring at spore, da talen faldet på den nye teologiske voksenundervisning, som i år er startet i stiftet. Det har allerede været en overraskende stor succes, og der er nu så mange på venteliste, at der kan oprettes et helt hold mere.  

Og i modsætning til mange andre steder i landet, så lider Lolland-Falsters Stift ikke af præstemangel, som Marianne Gaarden kunne berette allerede første dag. Alle præstestillinger er besat, og stiftet modtager altid mange ansøgninger, når en stilling slås op.  

Marianne Gaarden sluttede af med at takke og rose præsterne for de mange tiltag, som skete i kirkeligt regi – ikke mindst på grund af præsterne.  

LÆS OGSÅ SOGNEPRÆST JESPER BACHERS REPORTAGE FRA STÆVNET