Fra Irak til Idestrup: Mød stiftets nye præst

Af Anne-Sofie Holm

Velkommen til Lolland-Falsters Stift! Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din faglige baggrund?

Min faglige baggrund er lidt speciel, fordi jeg er en af de såkaldte paragraf 2’ere. Paragraf 2 er en undtagelsesparagraf, som giver mulighed for, at man gennem en kortere tillægsuddannelse, der tilrettelægges af stiftet, kan blive godkendt af Kirkeministeriet til at søge embede som præst i folkekirken.

Det betyder, at man er en person, som biskoppen har vurderet har kvalifikationer til at blive præst. Så bliver man prøvet i alle de teologiske discipliner på kandidatniveau. I mit tilfælde har det betydet, at jeg har taget en master i teologi fra Københavns Universitet.

Oprindeligt er jeg uddannet sprogofficer med speciale i arabisk fra Forsvaret, hvor jeg startede som 18-årig. Så blev jeg sprogofficer og har været udstationeret et væld af steder. Først i Irak, så i Sydsudan, derefter i Hebron på Vestbredden og i Libyen, hvor jeg var udsendt som rådgiver for Udenrigsministeriet. Efter det kom jeg til Jerusalem som sikkerhedsrådgiver. Fra min lejlighed i Jerusalem kunne jeg gå ned i den gamle by til Gravkirken, til Oliebjerget og alle de andre bibelske steder, byen rummer.

Så jeg har prøvet lidt af hvert og har været meget i udlandet. Men da jeg mødte min hustru, flyttede jeg hjem til Danmark. Der begyndte jeg at arbejde for Udenrigsministeriet i København, men da vi fik vores andet barn, flyttede vi til Falster, og jeg skiftede til en stilling i Guldborgsund Kommune.

Gennem mange år jeg har tænkt på, at det nok var præst, jeg skulle have været. Jeg har altid læst meget, ikke mindst vestlig filosofi og teologi, og jeg har altid interesseret mig meget for de dybere lag af de menneskelige vilkår. Jeg er selv præstesøn og er vokset op i en præstegård, så jeg kender folkekirken ret godt.

Selvom jeg havde et godt job og gode kollegaer i kommunen, blev jeg mere og mere tiltrukket af præstegerningen, så jeg kontaktede biskoppen og kom i gang med alle de ting, jeg skulle for at blive præst på paragraf 2-ordningen.

Hvorfor er valget faldet på netop Lolland-Falsters Stift?

Helt grundlæggende har vi tilvalgt Falster som familie – det er et godt sted at bo for os. Det meste af min barndom har jeg tilbragt på Stevns, og min hustru er vokset op på Østlolland. Den fantastiske natur og det gode lokalsamfund, vi har fundet her på Falster, er det rigtige for vores familie. Derudover er både min svigermor, mine egne forældre og min søster og hendes familie også flyttet til Falster, og vi har en masse netværk i området.

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle begynde som præst i Idestrup Sogn?

Jeg glæder mig meget, og jeg tror, det er et rigtig godt sted at være. Det er tæt på Horbelev, hvor jeg bor med min familie.

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om at skulle starte, også fordi det er min første præstestilling. Jeg ser frem til at holde gudstjeneste i Idestrup og samarbejde med lokalsamfundet, og jeg glæder mig rigtig meget til at overtage et godt konfirmandhold.

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede?

Som ny præst er mit indledningsvise fokus at komme ind i arbejdet og især sætte mig ind i, hvad der er på spil i Idestrup. Hvilke traditioner har de? Når man kommer som ny præst handler det om at finde ud af, hvordan de gør tingene, og hvad de forventer af en ny præst – også selvom jeg ”bare” er vikar. Samtidig glæder jeg mig til at høre deres idéer og visioner for, hvad de gerne vil opdyrke i menigheden. Men allermest glæder jeg mig til at holde højmessen og blive en del af det almindelige, daglige kirkeliv.

I min forberedelse til at skulle starte bruger jeg meget tid på at overveje, hvordan jeg bedst kan lede konfirmanderne godt frem til deres konfirmation i foråret. Det er vigtigt at bruge nogle ressourcer på, at det bliver en god oplevelse for både konfirmanderne og deres forældre, og at de er trygge ved, at der nu kommer en ny præst, som skal konfirmere dem.

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne?

Folkekirkens vigtigste opgave centrerer sig om det kristne fællesskab og forkyndelsen. Folkekirken skal sætte rammerne om et kristent fællesskab, og det kræver, at man er kirke for de mennesker, der er til stede, og at man forkynder evangeliet på en levende måde. Der, hvor det almindelige sprog ikke rækker, kan vi læne os ind i ritualerne, det særlige rum og det særlige sprog, kirken rummer.