Kristendom handler om at tale i tiden, mod tiden, mener stiftets nye teologiske konsulent

Af Anne-Sofie Holm

Velkommen til Lolland-Falsters Stift! Vil du begynde med at fortælle lidt om din baggrund?

Jeg blev uddannet teolog i København i 1995, og på det tidspunkt var jeg allerede blevet temmelig optaget af forskning. Jeg så mig egentlig ikke som forsker, men jeg havde lyst til at fordybe mig endnu mere i de bibelske tekster og den rige fortolkningstradition, kristendommen rummer. Så da jeg blev kandidat, begyndte jeg at undervise på Københavns Universitet. Senere fik jeg et ph.d.-stipendium på Aarhus Universitet.

Efter mine ph.d.-studier havde jeg lyst til at prøve kræfterne med præsteriet. Først var jeg ansat i Skovshoved, der ligger nord for København, og siden i Esajas Kirke på Østerbro. I de mellemliggende år har jeg været ansat på Københavns Universitet.

De senere år har jeg arbejdet som konsulent, blandt andet med udsatte mennesker med forskellige psykiske diagnoser. Man kan sige, at jeg har været vidt omkring og prøvet kræfter med nogle forskellige jobs forskellige steder. Men jeg har holdt teologien i live, blandt andet som censor på universitetet, og nu er det tid til at vende tilbage til mit kernefelt, som er teologien og præstegerningen.

Hvordan kan det være, at det lige blev Lolland-Falsters Stift?

Det er måske den klassiske historie: min kæreste og jeg, der begge er københavnere, syntes, det ville være dejligt at prøve at komme væk fra storbyens larm (som ærkekøbenhavner kan jeg virkelig sige at København i disse år buldrer derudad!).

I den proces fik jeg kontakt til biskop Marianne Gaarden, og på et tidspunkt foreslog hun, at jeg med min akademiske baggrund måske kunne gøre gavn som teologisk konsulent i stiftet, samtidig med at jeg kunne komme til at arbejde med regulært præstearbejde igen, som jeg også ønsker.

Så jeg slog til! For det er en spændende og god kombination for mig at smelte min faglige baggrund fra den kirkelige og den akademiske verden sammen i denne stilling.

Her føler jeg selv, at jeg har noget, jeg kan bidrage med, det gælder både mine faglige kompetencer og min erfaring.

Du skal til at begynde som delvist teologisk konsulent og delvist sognepræst i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. Hvilke tanker har du gjort dig om den overgang?

For det første er der den ramme omkring jobbet, at det er et vikariat. Så i udgangspunktet har jobbet en udløbsdato, dog med mulighed for genansættelse.

Nakskov er ikke helt fremmed for mig, for min farmor og farfar boede der hele livet, og min far blev født og voksede op der, så jeg har både en familie- og følelsesmæssig tilknytning til området. Det er rart at tænke på, at Lolland og Nakskov rummer en lille del af min egen historie – eller at jeg er rummet i den historie.

Men det skal også siges, at jeg ikke just har fingeren på pulsen i området, så det er alligevel noget nyt og lidt af et spring. Én fortalte mig at ’det er det vilde vest derude i Nakskov’ (jeg citerer en nakskovit!). Det lyder da spændende, synes jeg.

Er der nogle særlige ting, du vil fokusere på i dit virke som præst og teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift?

I forhold til præstedelen af stillingen ser jeg frem til at være præst for menighed og sognebørn. Der er en gudstjeneste, en forkyndelse og en tradition, der skal holdes levende, og det er fuldstændig afgørende. Det vil altid være kernen i præstegerningen, lige gyldigt hvordan situationen ellers ser ud. Det er altid dér, præsten bør have sit fokus. Så forkyndelse og sjælesorg er kerneydelsen og det, jeg glæder mig allermest til at gå ind i i Sankt Nikolai.

Ved siden af forkyndelsen om søndagen og de kirkelige handlinger, tror jeg, det er værdifuldt, at der også er et miljø omkring kirken, der handler om formidling, dannelse og undervisning. Det kunne være foredragsrækker, samtalesaloner eller andet, der taler ind i den løbende samtale vi har om, hvad det vil sige at være menneske. Det vil jeg meget gerne bidrage med i Nakskov.

Undervisning og samtale er også noget af det, jeg vil forsøge at tage med ind i konsulentarbejdet. Kan vi eksempelvis finde ud af at arbejde sammen omkring nogle måder at formidle og samtale om kristendom, som kan gå på tværs af stiftet? Det kunne være spændende at udforske. Desuden ser jeg frem til at rådgive biskoppen i teologiske spørgsmål.

Hvad er i dine øjne folkekirkens vigtigste opgave?

Den kristne forkyndelse skal altid være den torn i øjet eller den sten i skoen, der udfordrer mennesker. Det er en forkyndelse, der fælder dom over det selvoptagede menneske, og samtidig skænker trøst og håb til enhver bange sjæl.

Som institution i samfundet bør Folkekirken gå forrest når det gælder om at vække til eftertanke i forhold til den måde, vi lever vores liv på, både som individer og samfund. Ellers svigter den sin opgave.