Fortsæt til hovedindholdet

Sæt gudstjenesten fri i 2025

Tema:
Hvad er en gudstjeneste egentlig?
Med 110 kirker og 58 præster er der mange sogne i Lolland-Falsters Stift, hvor det kan være relevant at eksperimentere med noget andet end den traditionelle gudstjeste kl. 9, som indeholder både altergang og en lang prædiken, men hvor der nogle steder er få eller ingen kirkegængere.

For en gudstjeneste behøver ikke indeholde disse elementer. Den kan også finde sted om aftenen eller om natten, og den behøver heller ikke nødvendigvis at finde sted i kirken. Den kan også foregå i det fri - eller midt på et lokalt kræmmermarked.

Hidtil har det krævet en dispensation fra biskoppen at slippe for at afholde højmesser, men Marianne Garden vil, sammen med sine provster, præsterne og menighedsrådene, bruge 2025 på at indhente en masse erfaringer med, hvad der virker bedst lokalt.

- Det er ikke et spørgsmål om at spare penge eller menneskelige ressourcer, men om at bruge dem bedre og få mere ud af dem. Folkekirken har overlevet store samfundsforandringer gennem århundreder, og det her er et forsøg på at lave nogle rammer, der passer til den tid, vi er, hvor kirken er meget mere end den klassiske højmesse om søndagen, forklarer Marianne Gaarden.

Det bliver derfor op til de nyvalgte menighedsråd, der tiltræder første søndag i advent at kigge på gudstjenestefrekvensen i deres sogn. Retningslinjerne har indtil nu krævet, at der i sogne med én kirke afholdes en gudstjeneste på alle søn- og helligdage, mens der i pastorater med en præst og to eller flere kirker skal afholdes to eller flere gudstjenester hver søn- og helligdag.

Er der i det enkelte menighedsråd ikke stemning for at droppe søndagsgudstjenesten, er man meget velkommen til at fortsætte med dem, understreger Marianne Gaarden.