Susanne Oxholm er ny provst i Lolland Vestre Provsti og sognepræst i Sankt Nikolai sogn 

Velkommen til Lolland-Falsters Stift, eller rettere i dit nye embede i stiftet, Susanne. Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

Jeg er født og opvokset lidt uden for Roskilde, men når det er sagt, er jeg dybt funderet i den Lollandske muld, da både min mor og fars familie kommer fra Vestlolland. Jeg brænder for vores egn, Lolland Vestre Provsti, jeg oplever det som mulighedernes land.

1. maj 2008 blev jeg ansat i Købelev-Vindeby pastorat, hvor jeg også havde været i praktik hos min forgænger, og hvor mine bedsteforældre havde købmandsgård. Så jeg kom hjem så at sige.

Siden kom Utterslev-Herredskirke-Løjtofte sogn til i 2017.

I mine 16 år som præst har jeg haft funktioner som skolekirkekonsulent og vejleder præst og uddannelseskonsulent.

Efter 16 fantastiske år i landembederne flytter vi nu mod byen, for at virke som præst og provst i Sankt Nikolai sogn, Nakskov. 

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle begynde som provst i Lolland Vestre Provsti?

Jeg har selvfølgelig gjort mig tanker igennem mange år, fordi jeg har boet her så mange år. Det er mig meget magtpåliggende at blive provstiets præster en god provst, og ligeså alle de mennesker, som er i menighedsrådene, og som jeg nu skal ud og møde. Mennesker som arbejder hårdt for vores kirker og kirkeliv rundt om i Provstiet.

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede?

Jeg er meget optaget af, at vi har et godt arbejdsmiljø, både præster, medarbejdere og menighedsråd, det vil jeg gerne fortsat arbejde på, blot nu på et bredere plan.

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne?

Folkekirkens vigtigste opgave må altid være at forkynde den opstandne Kristus og leve derefter. For når vi gør det, så skaber vi også rum til, at vi mennesker må komme til kirken med, hvad vi nu engang bærer på.

Opgaven er derfor , at vi skal skabe rum for fællesskab og næstekærlighed. Og derigennem også rum for demokrati, nærvær og fred… Vi er ikke ens, derfor kan vi bidrage vores forskelligheder til fællesskabet. Disse forskelligheder skal bruges til at inspirere i stedet for at skabe splid, og derigennem kan vi sammen arbejde på Guds kirke på jord.