Biskoppen på Madens Folkemøde: Vigtigt at nogen formulerer en vision
En landmand, en regenerativ landbrugsskolelærer, en biskop og en selvforsyner mødes på en scene under Madens Folkemøde. Det er ikke optakten til en vittighed, men derimod en del af programmet for det nationale mad-topmøde i sidste uge.
Samtalen forsatte livligt efter panelsamtalen var forbi.
Hvad laver en biskop så på Madens Folkemøde? Udover at nyde alle de fantastiske råvarer og de mange gode samtaler selvfølgelig.
Biskop Marianne Gaarden deltog i en visionssamtale om det danske landskab sammen med den lokale godsejer og bonde, Harald Krabbe, der på Frederiksdal er kendt for at lave kirsebærvin, Sandra Villumsen, co-founder, Den Regenerative Jordbrugsskole - og det hele blev modereret af Frank “Bonderøven”, Erichsen, TV-personlighed og foredragsholder mm.
Mange er ikke klar over, at folkekirken af historiske årsager er en af Danmarks største jordejere, og i disse år har sat fokus på at bidrage til at nå regeringens klimamål om en 70 procent reduktion af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990 - og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.
Men hvad har det med mad at gøre? Alt! Eller i hvert fald meget, for det har afgørende betydning, hvad man bruger jorden til.
I dag bruges 80% af landbrugsarealet herhjemme til at producere dyrefoder, som Sandra Villumsen påpegede. Og årsagen er den simple, at det er det, som bedst kan betale sig for den enkelte landmand.
Harald Krabbe, der på Frederiksdal er kendt for at lave kirsebærvin, fortalte, at han gerne vil bruge en større del af sin jord til at producere fødevarer, som er godt for klimaet. I dag bruger han kun 10% af sine 400 hektarer på det. Men det er markedet som bestemmer. For ikke mange år siden kunne en landmand leve af 5 hektar jord, i dag kræver det 400 for at løbe rundt, understregede han.
Sandra Villumsen mente, at vejen frem er at afkoble produktion fra alt, der er drevet af markedet.
Marianne Gaarden mente, at det er vigtigt, at nogen som Sandra Willumsen og Harald Krabbe formulerer visioner, fordi det er vanvittigt at bygge landbruget på et paradigme om 2% årlig vækst. Som hun sagde: “Det har allerede været 50 grader i Spanien i år, og hverken jorden, klimaet eller menneskene kan holde til at fortsætte på den måde.”
Der var enighed om, at det handlede om forandre relationer, mellem mennesker og mellem natur og mennesker, og mellem producenter og forbrugere.
"I kirken tro vi på, at vi er forvaltere af Guds skaberværk", understregede biskoppen. Og at elske sin næste indebærer, at der er et skaberværk at give videre til vores børn og børnebørn".
Selvom udgangspunkterne var forskellige, så var de tre paneldeltagere også enige om, at det er nødvendigt at få punkteret den markedsmæssige styring, hvis der for alvor skal ske en forandring. Men samtidigt må folk vænne sig til at betale mere for bedre varer. Det handler om mindsettet både hos producenter og forbrugere.
Biskop Marianne Gaarden fortalte, at da hendes ældste barn var lille, havde hun i Frankrig købt en kylling på et lokalt marked for 250 kr. Den slags priser er vi slet ikke vant til at give herhjemme, og Sandra Willumsen vurderede, at prisen skulle være 3-5 gange højere for flere fødevarer, men at de så også ville være så meget bedre.
Den mest pessimistiske viste sig at være moderatoren, Frank “Bonderøven”, Erichsen, som ikke længere troede, at vi kunne nå at afværge en klimakrise.
“Vi kommer til at stå i en forandret verden,” men til den tid er det også vigtigt, at vi så ved, hvad vi skal gøre”.
