Ny bog med klar opfordring: ”Vær åben omkring den psykiske lidelse også selv om det er svært”

Af diakoni- og sognepræst Kathrine Asklund Brorsen

”Jeg følte mig helt, helt alene, da min søn blev syg, og det tror jeg, alle gør i starten. Selv om jeg i dag arbejder med pårørende, så har jeg ikke mødt noget, der har det som mig og min søn – alle er i unikke situationer.”

Sådan lyder en af stemmerne i bogen ”Tæt på, men udenfor”.

Det er en vedkommende bog med noget på hjerte! Hver tredje af os bliver på et tidspunkt i livet ramt af psykisk sygdom. Det er mange, og det siger selvsagt sig selv, at antallet af os, der bliver pårørende til et menneske med en psykisk sygdom er endnu større.

Bogen ”Tæt på, men udenfor” er skrevet til alle os. Alle os, der allerede har oplevet at være pårørende eller som vil blive det en gang i fremtiden.

Og ja – alle er i unikke situationer – men stadig er der noget fælles menneskeligt, når psykisk lidelse bliver en del af vores liv, og det er alt det, vi er fælles om, som bogen griber fat i ved at give pårørende til mennesker med en psykisk lidelse en stemme.

Formålet med bogen er klart. For som de selv skriver: ”Åbenhed modvirker isolation og ensomhed, der er grundsten i al psykisk lidelse”. Og ved at lade mange forskellige tale gennem bogen er de med til at give et svært emne sprog. Det sprog, der er nødvendigt, hvis vi skal nedbryde det tabu, der stadig hersker omkring psykisk lidelse, hvad enten det skyldes, at man føler sygdommen af hensyn til den syge skal holdes hemmelig eller fordi man mangler ord, der beskriver, hvor svært det er at være pårørende.

Bogens opbygning fungerer. Uanset kapitlets tema veksler den mellem det faglige og de pårørendes historier. De faglige afsnit er skrevet i et let forståeligt sprog uden at blive banal. Her forklares det, hvad der er på færde, hvad man som pårørende kan opleve, eller hvordan vi reagerer, når en af vores nærmeste bliver ramt af psykisk lidelse. Disse afsnit er korte og skifter straks over til en af bogens pårørende, der med et konkret eksempel understøtter det netop forklarede. Denne vekselvirkning betyder, at bogen forbliver i det nære og fælles erfarede og på den måde får vist læseren, at ingen pårørende er alene med det oplevede, selv om alle er i unikke situationer.

Opfordringen er klar: Vær åben omkring den psykiske lidelse også selv om det er svært, for kun ved at fortælle kan vi modvirke isolation og ensomhed, der som sagt er grundsten i al psykisk lidelse. 

Der er ingen tvivl om, at bogen rummer megen og god viden om psykisk lidelse især for den læser, der ikke har kendskab til emnet. Viden der kan støtte i en svær situation. Men det leder samtidig hen til bogens største udfordring: Er du pårørende til et menneske med psykisk lidelse er overskuddet, som bogen også selv nævner flere gange, ikke stort. Og i den situation er bogen både lang og uoverskuelig. Derfor: Er bogen ikke relevant for dig? SÅ LÆS DEN!

Læs den! Så du kan være en samtalepartner for den pårørende, du kender som ven eller kollega.

Læs den! Hvis du er ansat eller frivillig i folkekirken. Vores fællesskaber er velsignet med alle mennesker og med denne bog kan vi ruste os til og blive bedre til at åbne for den svære samtale om det at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. 

Mange af os tilhører eller har tilhørt den gruppe af pårørende, som bogen er henvendt til – og ved derfor af erfaring, hvor udmattende det kan være, og hvor meget det betyder, når andre er interesseret i at vide, hvordan du har det.