Kirkestatistik: Vi vender tilbage til folkekirkens ritualer
Mange flere fik deres børn døbt sidste år sammenlignet med 2020, som var tydeligt præget af nedlukninger. Men der er stadig en del børn fra corona-årgangen, som endnu ikke er blevet døbt.
En del forældre valgte i løbet af 2021 at døbe deres børn efter at have måttet aflyse og udskyde dåben i første omgang. Men der er stadigvæk en stor del af de omtrent 6000 ikke-døbte fra 2020, som endnu ikke er blevet døbt.
Andreas Lindbjerg Nielsen
Folk er begyndt at døbe deres børn igen, og flere blev i løbet af 2021 konfirmeret og viet i kirken efter et 2020, som var tydeligt mærket af coronanedlukninger. Det har en del af 2021 som bekendt også været, men i et noget mindre omfang. Og det kan man se på tallene, som begynder at nærme sig normalen. Det viser de netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
LÆS MERE: Corona sætter tydeligt aftryk i kirkestatistikken for 2020
Hvor der i 2020 ”kun” blev døbt 33.890 i det, man kunne kalde corona-årgangen, så blev der sidste år døbt 5.970 flere, nemlig 39.860. Tallet er altså næsten tilbage på niveauet fra før coronakrisen.
Både antallet af vielser og konfirmationer er samtidig steget en smule i 2021 i sammenligning med 2020, men ligger stadig under niveauet fra før coronakrisen. Medlemsprocenten er faldet med 0,6 procentpoint, hvilket minder om det, som den plejer at falde med.
Ikke livsnødvendigt
Karen Marie Sø Leth-Nissen er vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og har forsket i befolkningens forhold til folkekirken i mange år. Blandt andet vores oplevelse af de kirkelige ritualer og hvorfor forældre til- eller fravælger dåben. Ifølge hende bekræfter årets kirkestatistik manges formodning om, at en pæn del af de børn, som sandsynligvis ville være blevet døbt i 2020, ikke efterfølgende er blevet døbt i løbet af 2021. De cirka 6000 dåb, der "mangler" i forhold til den normale udvikling, figurerer tilsyneladende ikke i det samlede dåbstal, der i så fald skulle have været et tilsvarende antal højere end normalt.
At det ikke er tilfældet, skyldes ifølge Karen Marie Sø Leth-Nissen, at barnedåben er vigtig for mange forældre og familier som markering af barnets fødsel og dermed mister lidt betydning, når det traditionelle tidspunkt for barnedåb forpasses, som under coronaepidemien.
- Mange forældre i dag ser dåben som en slags markering af, at barnet nu er en del af familien. Men når så tiden går, som under nedlukningen, så oplever forældrene måske ikke, at dåben mangler, fordi barnet allerede er blevet en del af familien. Og når først barnedåben er udskudt, kan den i princippet udskydes, indtil barnet selv kan vælge i konfirmationsalderen.
Begravelsesritual opleves vigtigere
Karen Marie Sø Leth-Nissen holder faldet i dåbstallet op mod andelen af kirkelige begravelser, som på trods af coronanedlukningens mange ekstra udfordringer har ligget stabilt højt på over 80 % de seneste to år. I 2020 blev 81,3 % kirkeligt begravet, mens det samme gjaldt 81 % sidste år. Men ved en begravelse står familien overfor et meget konkret og praktisk problem med afdøde, som skal begraves. Det gør man ikke ved barnedåben, og den opleves – også derfor - ikke nær så presserende.
- Barnedåben opleves ikke så vigtig som begravelsen. Vi ved fra andre undersøgelser, at ca. 80 % mener, at det er vigtigt at holde et religiøst ritual omkring et dødsfald, mens det kun er cirka 55 %, som mener det samme, når det gælder barnefødsel.
Karen Marie Sø Leth-Nissen understreger, at vi først kan aflæse den præcise barnedåbsprocent næste år, da børn født i eksempelvis december 2021, endnu ikke har nået at få deres barn døbt.
- Det bliver spændende at følge med i, hvad der sker med dåbstallene de kommende år. Bliver flere børn for eksempel døbt i 3-4 års alderen, når der kommer en ny lillebror eller lillesøster, fordi forældrene igen har haft mulighed for at reflektere over dåben? Eller kommer der til at være en ekstra stor gruppe lige inden, corona-årgangen skal konfirmeres?
