Kirkegårdsgruppen på Femø værner om lokal kulturarv

Af Anne-Sofie Holm
Topfoto: Niels Svensson

Når et menneske dør, er det op til de efterladte at betale et vist beløb for at bevare gravstedet. Med tiden forsvinder også de efterladte – måske flytter de fra deres gamle hjemstavn eller går samme vej som deres afdøde forgængere.

Når der ikke længere er pårørende til at betale for et gravsteds vedligeholdelse, og der er gået en vis årrække, så fredningstiden er udløbet, kategoriseres det som hjemfaldent. Så kan det ryddes, så der bliver plads til en ny urne eller kiste.

På Femø Kirkegård var omkring 100 gamle grave hjemfaldne, fordi der ikke længere var nogen, der kunne betale for deres vedligeholdelse. Af den årsag ønskede det daværende menighedsråd oprindeligt at rydde gravstederne, for det er både dyrt og ressourcekrævende arbejde for graveren at vedligeholde dem. Sagen var blot, at Femø Kirkegård er så særegen, at den blandt andet af landskabsarkitekt og kirkekonsulent Anne Galmar i 2019 blev beskrevet som ”yderst bevaringsværdig med helt særlige kvaliteter.”

Derfor vakte den mulige rydning så stort et oprør i lokalmiljøet, at en gruppe lokale ildsjæle meldte sig frivilligt til at vedligeholde de historiske gravsteder.

Sådan opstod Kirkegårdsgruppen, som i år er nomineret til Lolland-Falsters Stifts kirkelige initiativpris for sit omfattende arbejde for bevaring af den lokale kulturarv.

Det drejer sig ikke kun om selve gravstederne, men også om indretningen og beplantningen:

”Kirkegården har dobbelthække, som er et helt særligt, gammelt mønster, som vi så gerne vil bevare. Vi ønsker at bevare gravstederne i den gamle stil med buksbom- og tujahække, hortensiaer og roser,” fortæller Annelise Svensson, der er en af primus motorerne i Kirkegårdsgruppen.

”Jeg er selv født her på øen og har hele min slægt liggende på kirkegården. Jeg er også guide på øen, og alle, jeg viser rundt, er meget begejstrede for kirkegården.”

Lokal opbakning

Idéen til Kirkegårdsgruppen opstod, da Annelise Svensson og hendes mand hjalp den lokale graver med noget af det administrative arbejde omkring kirkegården. De fandt ud af, at der ikke skulle så store beløb til, for at kunne bevare de gamle grave på kirkegården. Nærmere bestemt regnede de ud, at priserne alt afhængig af gravenes størrelse lå mellem 765 og 1400 kroner. Med disse midler kunne de gamle grave bevares for en femårig periode.

”Så vi ringede rundt til alle de lokale for at finde ud af, om der var nogen, der ville overtage betalingen for gravene. Det var der heldigvis rigtig mange, der gerne ville støtte op om, så det lykkedes at få dem solgt for en femårig periode dels til familier til de pårørende, dels til øboerne over en bred kam, fritidshusejere samt folk, der på en eller anden måde havde tilknytning til Femø. Det er vi så glade for i Kirkegårdsgruppen, for kirkegården er virkelig enestående,” siger Annelise Svensson.

Den lave pris forudsatte, at det var frivillige og ikke graveren, der skulle passe gravene, så derfor gjaldt det om at samle arbejdskraft til pasning af de mange grave. 14 entusiastiske øboere stillede op, og siden 2020 har de vedligeholdt de gamle gravsteder.

”Vi har delt os ind i grupper af to personer, og så har hver et område, som de passer. Hvis der er nogen, der ikke har mulighed for at hjælpe til i en periode, har vi flere frivillige, der træder til. Vi hjælper hinanden, og det er så hyggeligt! Folk kommer med spande, hakker og spader, for der er ikke helt nok redskaber til os alle sammen på kirkegården,” fortæller Annelise Svensson entusiastisk om Kirkegårdsgruppens arbejde.

”Det er både hyggeligt og sjovt. Gruppen består både af gamle øboere, flere af menighedsrådsmedlemmerne og nytilflyttere. Det er vældigt godt for dem at være med, for sådan lærer de andre lokale at kende.”

Et utal af historier

Bevaringen af den gamle kirkegård er ikke kun vigtig, fordi den er en fryd for øjet, fastslår Annelise Svensson.

”Kirkegården har en smuk beplantning, men det er de historier, der knytter sig til gravene, der er de allervigtigste. Der er et utal af historier, der trækker tråde ud i både lokalmiljøet og længere ud i verden.”

Hun er overbevist om, at kirkegården og de gamle gravsteder har en stor betydning for lokalmiljøet.

”Jeg tror, at mange af de lokale og deres familier ville blive triste til mode, hvis ikke gravene får lov til at blive her, for mange går ofte ud og hilser på dem, der ligger på kirkegården,” siger hun.