Kontakt:
Email: AMNM@km.dk
Telefon: 40 23 00 91
Jeg hedder Anne-Marie Nybo Mehlsen og er siden marts 23 den nye studenterpræst for Lolland – dvs. særligt for elever på gymnasiet i Maribo, Erhvervsskolen CELF og gymnasiet i Nakskov.
Jeg er præst med liv og sjæl, og har efteruddannet mig i sjælesorg, kommunikation, meditation, retræte og vejledning. Jeg er uddannet supervisor og har specialiseret mig i den gode samtale, følelsesmæssige belastninger og stress bl.a., med en ballast af erfaring på godt og ondt igennem livet.
Som studenterpræst er det vigtigt for mig at lytte til dig og tale med jer om, hvad I gerne vil og har brug for.
Jeg stiller mig hjerteligt til rådighed for samtaler, hvor vi taler om det, der ligger dig på sinde: fx liv, krise, tillid, konflikt, bekymring, kærlighed, fremtid, håb, drømme, angst.., du bestemmer, jeg står for den eksistentielle tilgang, har absolut tavshedspligt og skal ikke registrere noget nogen steder. Kort sagt: Jeg er der for dig!
I træffer mig på mobil nr. 4023 0091 og på mail: amnm@km.dk og I er altid i alle situationer velkomne!
Jeg indbyder i det nye semester / skoleår til ”Info is” og præsenterer mig på stedet. Sammen med en god kollega starter vi ”sorggruppe for unge” – for dig, som har mistet til sorg, eller står med kritisk sygdom tæt på, information kommer ud til semesterstart / skoleårsstart.
Derudover byder jeg gerne ind med ”drageriddergrupper”, ”chillouts”, ”take away bøn”, ”pizza-prioritering”, ”walk and talks”, ”film og flimmersnak”, ”flight and silencemode” eller andre gode fællesskaber, - som I byder ind på. De næste ideer kommer fra dig!