Diakonipræsten 
Dorte Mikuta

Mange spørger mig; hvad betyder det at være diakoni-præst for Lolland-Falster stift, og jeg svarer: for mig betyder det at jeg er én af dem, der forsøger at skabe et overblik over hvilke ressourcer der findes på Lolland-Falster, - og så at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe med at sætte alle de ressourcer i bevægelse. I bevægelse mellem hinanden. For vi ved jo – at vi er afhængige og forbundet med hinanden, alle sammen. Og når den ene puffer til den anden, så rækker det langt videre og påvirker os alle.

Som kristne bliver vi hele tiden fortalt, at vores fællesskab først er komplet, når vi alle kan rummes. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at alle ikke bare rummes, men også anerkendes som værdifulde for fællesskabet.  Vi har alle lige værdi, uanset hvilke fejl og mangler det enkelte menneske ellers kan gøre eller indeholde. Men vi er jo også alle sammen sårbare og ubeskyttede, - Ja, alle sammen. Også dem der tilsyneladende lever trygt og privilegeret. Og selv de trygge og privilegerede bliver båret af de andre. Af fællesskabets nærvær og det trygge og omsorgsfulde bånd vi knytter til hinanden.

Det er faktisk lidt uklart, hvem der hjælper hvem, men det er sikkert at vi beriger hinanden, der hvor vi rækker ud efter hinanden, for at være tjenende til stede, - nærværende tilstede for hinanden.

Lige der, hvor andres liv kommer os ved og berører os, -lige der vokser kærligheden og livskraften – og det bevæger og påvirker vores fælles verden, i en bedre retning.

Kærlighed og livskraft er ikke noget den enkelte kan besidde. Jeg tror kun det giver mening at tale om kærlighed som noget vi deler. Og diakoni er at få kærligheden til at cirkulere mellem mennesker. Måske kan man sige, at diakoniens felt også er at få øjnene op for, hvor de små strømme af delt kærlighed foregår.

Så vi må ud på marken – der hvor Gud slog sig ned, for at få del i kærlighedsstrømmenes cirkulation. Der hvor vi alle har del i – og værdi for den fælles levende verden.