Stemningsrapport fra årets stiftspræstestævne: Ak, hvor forandret og så alligevel…

Af sognepræst Jesper Bacher

”Ak, hvor forandret” er titlen på en novelle af Blicher, men selvfølgelig er forandringer ikke nødvendigvis noget, som udløser ak og ve. Forandringerne kan imidlertid blive for mange og for hurtige, og selv om det moderne menneske skal være forandringsparat, kan forandringstrætheden godt melde sig.

Årets stiftspræstestævne bar titlen ”Folkekirken under forandring”. Der er ikke noget forandret ved, at der sker forandringer, men i de seneste år har forandringerne ”været flere, tydeligere og hastigere end sædvanligt”, som det hed i omtalen af stiftspræstestævnet. Man må i hvert fald sige, at corona-pandemien skabte hastige og uventede forandringer, og som biskoppen sagde i sin velkomst, så havde årets emne måske en ildevarslende klang i mange pastorale øren.

Uvelkomne forandringer har der ærligt talt været nok af i det forgangne år. Men forandringer er så mange slags, også mere kirkelige og teologiske. Den aarhusianske dogmatikprofessor Anders-Christian Jacobsen luftede i hvert fald et anderledes syn på de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter i det indledende foredrag. At dømme efter spørgsmålene var det nu så som så med den konfessionelle forandringsparathed blandt den lollandsk-falsterske præstestand. 

Forandring og forbedring er som bekendt heller ikke synonymer. Ulla Schmidt, professor MSO, talte om danskernes begravelseskultur under forandring. Det viste sig nu, at den forandring var endog meget beskeden. Vel er begravelseskulturen ikke helt så uforanderlig som vores dødelighed, den var dog helt overvejende traditionel og rituel snarere end individuel og fri.

Dagen efter var der ifølge Lisbet Christoffersen, professor i ret og religion på RUC, mere forandring at spore i forholdet mellem stat og kirke. Coronakrisen åbenbarede således en øget styringstrang hos magthaverne og en politisk administrationspraksis, som længe har været en tendens i Dannevang. Senere samme dag talte også Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder på FUV, om folkekirken under forandring i lyset eller skyggen af coronakrisen.

Mens folkekirken var under forandring, var stemningen blandt stiftets præster dog ganske uforandret vennesæl og gemytlig. Et stiftspræstestævne er jo så meget mere end foredrag, det er samtaler på kryds og tværs, udveksling af nyt fra vingården, gejstlig munterhed og glæde ved bordets glæder og barens lifligheder. Årets revy-hold brillerede nok en gang, og igen må man konstatere, at folkekirkelige forsøg på at følge med tiden og være ung med de unge udgør en humoristisk skatkiste og inspirationskilde af første klasse.

Det skal ikke siges, om stiftspræstestævnet udvirkede nogen forandring hos hin enkelte, men det var en forandring i den pastorale hverdag, som bekræfter, at Sydlandets præster uforandret er godt selskab. ”Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen” (Sl 133, 1). Det har ikke ændret sig siden salmistens dage. Altså bortset fra at nu sidder søstrene også med. Nogle forandringer er værd at tage med.