Anmeldelse af ”Sjælesorg i bevægelse – En introduktion til hovedspor i sjælesorgens teologi og praksis i Danmark”

Af sygehus- og sognepræst Birthe Gunhild Friis

”Ofte virker det som om, lægfolk skal stille op som præstens frivillige medhjælpere, så præsten kan være præst – og dermed angiveligt bære kirken. Men luthersk set er det fuldt så meget og måske endnu mere præsten (og præstelærerne!) der skal hjælpe og udruste lægfolk til at være kirke ved at praktisere det almindelige præstedømme. Det gælder ikke mindst, når det handler om sjælesorg.”

Sådan lyder en af konklusionerne i bogen ”Sjælesorg i bevægelse – En introduktion til hovedspor i sjælesorgens teologi og praksis i Danmark”. Derfor er det en bog, der med selvfølgelighed retter sig mod teologistuderende, kommende sjælesørgere, præster, behandlere og erfarne sjælesørgere, men også en bog, der med stort udbytte kan læses af alle med interesse for sjælesorg. For vi kan alle være sjælesørgere for hinanden.

Sjælesorgen har bevæget sig meget de sidste 40 år, og det er denne bevægelse, der beskrives i teori og praksis i denne læseværdige og nyttige bog. Bogen er delt op i fire dele: Først fortælles om den norske professor Tor Johan Grevbos store betydning for sjælesorgen i Danmark. Derefter følger en del om ”Sjælesorg i Sundhedssektoren”, dernæst ”Sjælesorg i sogn og samfund” og bogen afrundes med ”Teologiske kilder for sjælesorgen.”

Det er min erfarne sygehuspræstekollega ved Holbæk Sygehus Thomas Gudbergsen og sognepræsten Lone Vesterdal, der er redaktører på bogen, men der er mange spændende afsnit af forskellige forfattere. Det er ikke nødvendigt at læse bogen fortløbende, men man kan læse de enkelte afsnit i den rækkefølge, man finder interessant. 

Der er ind imellem personlige beretninger om de begyndervanskeligheder, man kan komme ud for som sjælesørger. For eksempel fortæller to præster om det at komme direkte fra universitetet og blive sat i situationer, som studierne ikke havde forberedt dem på. Eksempelvis berettes om en ung, nyansat sygehuspræst som blev spurgt af en ældre, kirkevant kvinde, om præsten ikke ville bede for hende. Da præsten fremførte den fri bøn meget usikkert, sagde den ældre kvinde: ”Jeg må vist hellere gøre det selv.” En anden historie, der fremhæves, er om et forældrepar, hvis unge søn lå for døden. De kontaktede en præst med et ønske: ”Vil du ikke fortælle vores søn, hvordan der er i himlen?”

Bogens grundlæggende viden om sjælesorg, åbenhjertige beretninger om personlige oplevelser og forskellige bidrag med inddragelse af kunst, litteratur og vores fælles historie, kan hjælpe os alle til at være mere frimodige i samtaler med hinanden om tro, og til at bede et Fadervor eller måske en fri bøn med hinanden.

Det er også muligt at høre en podcast udgivet af forlaget Eksistensen, hvor redaktørerne af bogen kan gøre dig klogere på sjælesorgens bevægelse i Danmark og bogens tilblivelse. Hør podcasten her.