Salmedigter Merete Bandak: ”Når man synger sammen, bliver man en menighed”

Af Anne-Sofie Holm

Hej Merete. Tillykke med den flotte omtale på salmer.dk! Hvordan begyndte du at skrive salmer?

”Jeg har altid været glad for at fortælle bibelhistorier for børn. For at kunne formidle dem på den rigtige måde, må man leve sig ind i børnenes verden og se fra deres perspektiv på situationen i bibelhistorien.

Da jeg arbejdede i børneklubben i Lindeskovkirken i Nykøbing, fandt jeg ud af, hvor sjovt det var at sætte bibelfortællingerne på vers. De var ligesom folkeviser – episke og dramatiske! Og når man sætter fortællinger på vers, kan det både være med til at give dem slagkraft og humor, hvilket fungerede rigtig godt i arbejdet med børn.

Der fandt jeg ud af, at hele processen i at skrive, var en fed udfordring. For når man først går i gang, er man nødt til at færdiggøre det, man har sat sig for. Det er ligesom en kryds og tværs, som man ikke kan lægge fra sig, for man mangler stadig noget. I salmeskrivningen kan det være svært at sætte en finger på, hvad der mangler, så der skal man i højere grad fornemme sig frem og trække på hele det repertoire af bibelfortællinger, der ligger i baghovedet. At være i den proces er fantastisk.”

Hvor finder du din inspiration?

”Jeg sætter mig ikke ned og tænker, at nu skal jeg skrive en salme om håb. Nogle gange bliver jeg inspireret af en smuk formulering, der klinger godt, i en prædiken eller en bøn i kirken. Men oftest finder jeg pludselig inspiration i noget, jeg ser.

Eksempelvis var jeg forleden dag ude at gå med min hund langs kysten, hvor jeg bor. Der slog det mig: For bare 14 dage siden var kyststrækningen gold og fyldt med tang og sten. Men nu står græs og blomster helt tæt og højt, nogle steder helt op til 40 centimeter. For to uger siden var der ikke en gang en spire. Sikken grokraft! Alle de frø, der ligger nede i jorden og bare venter på at spire! Det fik mig til at tænke på døden – de stille, døde frø i jorden – og opstandelseskraften. Hvor er de døde henne? Skal vi mødes igen? Ligger de bare og venter på, at der bliver banket på kistelåget?

Alle sådanne tanker og billeder melder sig, og det blev anslaget til en salme.”

Den danske salmetradition er lang, og der findes et utal af smukke salmer til alle anledninger. Hvorfor er det nødvendigt, at der fortsat kommer nye salmer til? Hvad gør det for den måde, troen bliver udtrykt på?

”Jeg har været gymnasielærer i mange år, så det, jeg bedst kan sammenligne det med, er, hvad der sker i en skoleklasse, når man skifter fra tekster, der blev skrevet for nogle hundrede år tilbage, til mere moderne tekster.

Det er som om, hånden endelig finder en handske i den rigtige størrelse. Det giver en følelse af lettelse, hvor der tidligere har været en vis anstrengelse.

Der skal mange anstrengelser til, før det siger bingo, når det handler om de gamle salmer. Man kommer hurtigere til at genkende sig selv, sine følelser og sit levede liv i de salmer, der er opstået i den tid, vi lever i. Der er ikke så mange forståelsesmæssige forhindringer undervejs, og man er måske bedre med helt fra starten.

Salmerne har samtidig stor indflydelse på fællesskabet i kirken, og det er stort og rørende for mig at opleve, når mine salmer bliver sunget i fællesskab. For ved at synge kommer kroppene med.

Det har vi savnet under coronanedlukningen: Kroppene har længtes efter at synge sammen, for på den måde bliver man en del af den samme strøm. Man sidder ikke bare som en tilskuer og lytter til, at andre fortæller en om troen. I det man selv tager ordene i sin mund og lader sin krop deltage i salmesangen sammen med de andre, så bliver man en menighed.”

Hvilken salme holder du selv mest af?

”Jeg er så ubeskeden, at jeg vil fremhæve en af mine egne, for det er dem, jeg er optaget af lige for tiden. Den smukkeste salme, jeg overhovedet har skrevet, hedder ”Bred din brune musvågevinge over min smertes plettede æg”. Jeg tror ikke, jeg kommer til at skrive noget, der er smukkere.

Den udtrykker både stor smerte og er stort håb om at kunne håbe. Salmen betyder meget for mig, fordi den blev skrevet på et vigtigt tidspunkt i mit liv. Phillip Faber og af Torsten Borbye Nielsen har skrevet melodi til den, og Det Voxne Kammerkor har haft den som en fast del af sit repertoire.

Det er noget af det, der gør mig allermest glad: At det, jeg har lavet, får betydning for andre menneskers hjerter.”