Af Henrik Dons Christensen

Offentlige hjemmesider skal være tilgængelige for alle, også for svagtseende, blinde og andre med fysiske funktionsnedsættelser. Det gælder både permanente og midlertidige funktionsnedsættelser. Loven blev vedtaget i 2018. Det er jer som ejer af webstedet, der er ansvarlig for, at hjemmesiden lever op til kravet.

Der er både krav til teknik, form og indhold i loven. Noget af det sørger jeres hjemmesideleverandør for, andet skal I selv tage jer af.

Vigtigst: Få lavet en erklæring om tilgængelighed

Loven, som også gælder folkekirkens hjemmesider, indebærer, at der skal være en erklæring på hjemmesiden, der beskriver, hvordan hjemmesiden opfylder kravene for webtilgængelighed. Jeres hjemmesideleverandør har sandsynligvis en skabelon for erklæringen.

Ved at klikke her kan I se, hvordan Lolland-Falsters Stifts erklæring ser ud.

Erklæringen skal laves i digitaliseringsstyrelsens WAS-tool, og det skal fremgå, hvem der ejer webstedet og har ansvaret, og i hvilken grad webstedet er tilgængeligt for brugere med funktionsnedsættelser. Hvis I ikke lever op til alle krav på alle sider og fx ikke optimerer ældre og meget lidt læste sider, skal I nemlig gøre opmærksom på det i tilgængelighedserklæringen.

WAS-tool og erklæringen kan du læse om ved at klikke på dette link.

Som bruger skal man kunne finde jeres erklæring ved at tilføje /was i slutningen af jeres forside webadresse. fx. www.maribodomkirke.dk/was . Det er også en lovpligtigt at linke til erklæringen fra jeres forside, fx. i bunden af siden, hvis det er muligt. Se allernederst på lfstift.dk, hvordan vi linker.

Krav til hjemmesidens indhold

Der er desuden en række krav til indholdet, der skal opfyldes, så hjemmesiderne er anvendelige, forståelige og robuste og kan bruges af brugere med funktionsnedsættelser. 

Klik her for at læse denne guide om webtilgængelighed, som Folkekirkens IT har lavet.

Et par af kravene er at:

• der skal udfyldes en billedbeskrivelsen på billeder. I skal skrive, hvad der er på billederne, så folk med dårligt syn kan få computeren til at læse det op. Der kan fx stå ”Præst på prædikestol” eller ”Gravsten på kirkegård”. Der er typisk et felt, der hedder ”alt text”, hvor i kan udfylde beskrivelsen. Hvis billedet bare er til pynt, skal der blot indsættes et mellemrum.
   
• teksten skal formateres med de rigtige typer overskrifter, så mennesker, der bruger skærmlæser, kan få overblik over indholdet. Brug jeres hjemmesideprograms overskrifter 1,  2 og h i stedet for at markere en sætning og lave fed skrift. Brug kun overskrift 1 een gang pr side. (hvis du vil vide hvorfor, kan du læse mere på siden om SEO ved at klikke her).
  • OBS. Reglen gælder også PDF-filer og Word-dokumenter med referater fra ex. menighedsrådsmøder. Word 365 har her en tilgængelighedsfunktion, I kan anvende.
     
• man skal så vidt muligt undgå at bruge tabeller fra eksempelvis Excelark, da skærmlæsersoftware har svært ved at tyde dem. Bruger I tabeller,  fx ved regnskaber, skal I huske at formatere overskrifter i kolonner og rækker.
   
• siden skal kodes, så brugerne kan anvende tabulatorer til at bevæge sig rundt på siden, hvis de ikke anvender mus. Tal evt. med webudbyderen om dette.
   
• man skal lave beskrivende titler på sine sider. Et eksempel kunne være, at man som overskrift på en artikel om dåb skriver: "dåben er en gave" stedet for blot "dåben".
   
• links skal have en forklarende tekst, så de, der får læst teksten op, ved, hvad de klikker på. Eksempelvis kan I skrive "Klik her for at se de nominerede til årets initiativpris" i stedet for blot at markere ét ord og skrive "Nominerede".
   
• videoer, der lagres på hjemmesiden, skal tekstes efter maks. 14 arbejdsdage. Det er nemt at gøre på eks. Youtube, der har et indbygget værktøj til det.

Reglerne gælder desuden for de sociale medier, som kirken administrerer, så videoer på Facebook og Youtube skal også tekstes. Der er værktøjer til tekstning på siderne. Det er krav, man som privat bruger ikke behøver opfylde, men som administrator skal man stræbe efter at gøre sin Facebookside så tilgængelig som muligt.

I forhold til teknikken er de fleste hjemmesider i dag kodet til at kunne overholde loven for webtilgængelighed, men det er administratorernes ansvar at sikre, at man anvender de rigtige overskrifttyper, at der udfyldes alt-text til billeder og at dokumenter formateres rigtigt. Spørg jeres udbyder, om jeres hjemmeside opfylder kravene til kodning.

Undtagelser:

Som sagt er der undtagelser, der gør det muligt ikke at leve op til kravene på alle hjemmesidens undersider. Det gælder fx gamle dokumenter, og hvis arbejdsbyrden ved at skulle gennemgå alt materialet vurderes at være uforholdsmæssig stor i forhold til, hvor mange der bruger siderne. 

Læs om dem i bunden af artiklen, du kan finde via dette link.

Fordele ved at gøre sin hjemmeside tilgængelig

Det er en stor og tidskrævende opgave at gennemgå alt indhold på sin hjemmesid for at sikre, at indholdet er tilgængeligt for brugere med handicaps.

Der er dog også fordele ved at gøre sin offentlige hjemmeside tilgængelig. Den største fordel er, at I vil opnå en bedre rangering på søgemaskinerne og en bedre brugeroplevelse.

• Bedre overskrifter skaber flere besøgende på jeres hjemmeside via Google
• Bedre link-tekster hjælper alle brugere
• Gode alt-text til billeder hjælper søgemaskinernes robotter og genererer flere besøgende
• Tekstede videoer kan ses med slukkede højttalere - og sådan ser de fleste faktisk videoer på Facebook
• I får overblik over jeres hjemmeside og får slettet gammelt indhold, som ikke længere er aktuelt. Det får hjemmesiden til at virke mere opdateret.