Præstepraktik i Lolland-Falsters Stift var en stor oplevelse

Af teologistuderende Sara Kjærgaard Petersen

En fredag eftermiddag i den smukkeste efterårssol ankom vi otte teologistuderende til Pilgrimshuset i Maribo. Domkirken og Søndersø er nærmeste naboer, og det hele var ubeskriveligt smukt. Det fine pilgrimshus med bænke og have foran og udsigt til søen, der spejlede efterårssolen på flotteste vis. Og så selvfølgelig den imponerende domkirke, der troner majestætisk lige ved siden af. 

Jeg fik fornemmelser af både den hellige Birgittas Vadstena og af Løgumkloster, da jeg bevægede mig fra Pilgrimshuset og rundt i området omkring Domkirken med de vidunderlige gamle træer og de charmerende omkringliggende huse. Smukke, smukke omgivelser. 
Hvor heldig kan man lige være? Som en af de andre studerende sagde søndag, så tog vi hjem med følelsen af, at solen altid skinner på Lolland og Falster - ikke så dårlig reklame for stiftet.

Selve praktikopholdet startede i Pilgrimshuset. Her mødte vi de præster, vi skulle være i praktik hos og fik forskellige oplæg fra præster, provst og stiftsrådsformand for at blive klogere på stiftet og arbejdet som præst. Derefter blev vi inviteret på middag i Pilgrimshuset og efterfølgende aftenandagt i Domkirken. Endelig blev vi kørt hjem til hver vores præstegård i aftenmørket og måtte vente spændt på, at lyset ville melde sig næste morgen, så vi kunne se, hvor vi var havnet.

Vi var to studerende, der var indkvarteret hos præsteparret Tom og Birthe Friis og lørdag morgen vågnede op i Nr. Ørslev præstegård. Emma-Line i praktik hos Birthe, der er både sygehuspræst og sognepræst i Nykøbing. Jeg i praktik hos Tom, der er sognepræst i Nr. Ørslev. Det gav mange gode snakke over middagsbordet, at vi på den måde kunne blive klogere på både arbejdet og livet som sognepræst og også som sygehuspræst. 

Allerede inden praktikken startede, havde vi været i kontakt med de præster, vi hver især skulle være i praktik hos. Tom skrev som noget af det første til mig, at jeg skulle prædike søndag den 10. oktober kl. 11 i Nr. Ørslev Kirke - og også vælge salmer. 

Jeg nåede kort at mærke panikken brede sig, da det gik op for mig, at jeg skulle prædike, for det var jeg faktisk ikke klar over. Og tænk at blive vist den tillid – og at få lov! Det endte med at være noget at af det absolut bedste og mest lærerige ved praktikken, for oplevelsen af at stå på en prædikestol er i den grad noget, man ikke kan læse eller tænke sig til. Det var stort.

Tom var heldigvis meget behjælpelig med både prædiken og salmevalg, så vi fik både talt og skrevet en del frem og tilbage, inden praktikken startede. Jeg sendte udkast til prædiken til ham og fik inputs og konstruktive forslag tilbage. Da vi kom til selve praktikopholdet, sørgede Birthe og Tom for, at både Emma-Line og jeg fik øvet vores prædiken i hver vores kirke om lørdagen. Så både skriveprocessen og selve prædikenen blev meget lærerige erfaringer for mig.

Egentlig er jeg uddannet designer, så vejen mod teologistudium og senere præstegerning har ikke været snorlige. Men sådan er det jo heldigvis tilfældet for mange af os på studiet. Jeg har oplevet flere perioder med tvivl på studiet – ”skal jeg virkelig være præst?” – for præstegerningen er meget svær at forestille sig, når man stadig er studerende. Derfor er det jo fantastisk, når et stift et tilbyder praktikophold som dette. En virkelig god mulighed for at komme helt tæt på livet som præst - her som præst på landet. 

Jeg har været meget nysgerrig efter at blive klogere på livet som bypræst i forhold til livet som landpræst. Det var også noget af det, de lokale præster kom ind på i løbet af de forskellige oplæg fredag: Landpræsten, generalisten, der ikke skal være bange for at være et kendt ansigt i lokalområdet og selv skal tage sig af personregistrering - ingen kordegn til den slags. Landpræsten, der kan være så heldig at komme til at bo i smuk natur i en fin præstegård. Derudover virkede det som om, at der ikke er langt fra præst til biskop, når man er i et mindre stift. Der er god mulighed for at involvere sig og påvirke tingene.

Efter praktikkens afslutning har jeg nået at tale med flere af de andre studerende om opholdet, og jeg kunne forstå på dem, at de havde haft det på samme måde som mig: angst og bæven og spændt forventning inden vi skulle op på den prædikestol. Og da vi så endelig stod der, ja så føltes det godt og rigtigt. Det var både en bekræftelse og en stor oplevelse.

Hvis der er noget et praktikophold skal kunne, må det være dette: At komme ud og prøve kræfter med sit kommende erhverv i virkeligheden på en måde, man hverken kan læse eller tænke sig til. Så tak til Lolland-Falsters Stift og alle de generøse præster for at give os denne mulighed.