Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt 2021
Nyheder

Invitation til Stiftskonferencen 2021: Sprog for det hellige - mellem det uudsigelige og det uforudsigelige

Præster, teologer, teologistuderende med flere inviteres til Stiftskonferencen på Københavns Universitet den 9.-11. september 2021. Lolland-Falsters Stift råder over 10 pladser

 

Til september afholder Københavns Universitet Stiftskonferencen, der i år handler om homiletikkens vanskelige formidling af både det uudsigelige og det uforudsigelige samt debatten om gudstjenesten og sproglig fornyelse af liturgien.

Ved konferencen kan man møde Charles Campbell fra North Carolina i et oplæg om menneskelivets gådefuldhed og sproget farlige kompleksitet. Billedkunstneren Per Bak Jensen taler om tavshedens sprog. Joakim Garff om billedsprogets forvandlende kraft i Kierkegaards opbyggelige taler. David Bugge om digtningens opstand mod trivialiteten hos Løgstrup og Karl Ove Knausgaard. Og så bidrager forfatter Stine Pilgaard og komponist Katrine Muff Enevoldsen med en romankoncert vestjysk samtalekunst og nye højskolesange. 

Læs mere om konferencen, se hele programmet og tilmeld dig her.

Lolland-Falsters Stift råder over 10 pladser, der tildeles efter først til mølle-princippet.