24
nov.
Forbønsgudstjenesten for forfulgte kristne i Maribo Domkirke søndag den 24. november kl. 14.00. Biskop Marianne Gaarden prædiker. De armenske kristne beboere i eksklaven Nagorno-Karabakh, som i dag ligger i Aserbajdsjan, blev på dramatisk og brutal vis fordrevet fra deres land og flygtede til Armenien i 2023. Det gik desværre næsten ubemærket hen, da verdens øjne er rettet mod Gaza og Ukraine. Arrangementet er en stor fælles gudstjeneste for alle interesserede i hele stiftet. Alle er velkomne, og efter tilladelse fra biskoppen er det tilladt at henlægge sognegudstjenesten til domkirken på denne dag.
Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg arrangerer forbønsgudstjenesten.