Biskoppens månedshilsen december 2022

Kære alle

Nu er nedtællingen til julen begyndt med december måneds mange aktiviteter. Duften af gran og kanel, smagen af julegløgg og brunkager, synet af juleudsmykningen i gaderne og lysene på træerne. Der er nok af sanselige indtryk, der minder os om julens komme. En af de ting, der vækker glæde hos de fleste, er at finde et brev med ens navn på i postkassen. Men der er stor forskel på, om det er en rudekuvert med ens navn påtrykt, eller om det er en kuvert med ens navn skrevet i hånden. Det er typisk de håndskrevne breve, der vækker glæde. For et sådant brev vidner om, at der er en anden, der har tænkt på en – og det er ikke kun er blevet ved tanken, for der er brugt tid på at skrive en personlig julehilsen. Sådan er også det kristne budskab altid personligt og henvendt til den enkelte. Hvis det bliver for abstrakt eller generelt, mister det sin tiltrækningskraft.

Styrken ved den danske folkekirke er, at det kristne budskab kan formidles, så det passer til den lokale menighed – lidt på samme måde som de personlige julebreve. Nogle steder prioriterer man diakoni, sorggrupper og plejehjemsgudstjenester, mens andre sogne bruger ressourcer på børnekor, spejdere og babysalmesang. Det er præster og menighedsråd i fællesskab, der sætter det personlige fingeraftryk på det lokale kirkeliv.

Hvor flere mennesker er samlet, vil der naturligt også være forskellige holdninger og ønsker til kirkelivet. At forskellige holdninger mødes og brydes kan skabe frustrationer og interne konflikter, men det kan også være en kilde til udvikling og vækst. For ofte er det netop, når flere perspektiver mødes, at nye ideer og tanker opstår. Så opgaven er for os alle, der har vores virke i kirken, at tale sammen, lytte og respektere hinandens forskellige synspunkter. Det afgørende er ikke enigheden, men respekten for forskelligheden.

Det lyder nemt, men mon ikke alle ved, hvor svært det kan være i praksis. Det kræver overvindelse af sin personlige stolthed, tilsidesættelse af sine egne interesser, at vi bærer over med hinanden og ikke bærer nag, at vi tilgiver og er tålmodige med hinanden.

Hvis du synes, at dette lyder bekendt, så er det jo nok fordi, du har slidt på kirkebænken. For lige siden den første julenat har vi hørt det samme budskab i et utal af varianter: at Gud elsker os så meget, at han lod sin søn komme til verden for at frelse os. Og han lærte os, at vi skal elske Gud og vores næste som os selv. Det har vi øvet os på i mere end 2000 år, men vi har fortsat meget at lære. Derfor er det så godt, at folkekirken er til stede alle steder og tilpasset de lokale forhold – så vi fortsat kan høre evangeliet til os som et personligt julebrev.

Med ønsket om en glædelig jul og velsignet nytår til jer alle.  

Marianne Gaarden, biskop.