Nytårsgudstjeneste 1.1. 2025 DR

Præludium:  

Velkommen

1. Salme: 2, Lover den Herre  

Hilsen

Kollekt  

GT Læsning: 1. Mos. 12,1-3, Biblen 2020

2. salme: 121, Dejlig er jorden

Epistellæsning: Gal. 3,23-29, Biblen 2020

Trosbekendelse

3. Salme: 28, De dybeste lag i mit hjerte

Evangelielæsning: Luk. 2,21, Biblen 2020

Prædiken  

4. salme: 888, Vi trækker streger og sætter skel

kirkebøn (går over i Fadervor)

Fadervor  

Motet

Velsignelsen  

5. salme: 266, Mægtigste Kriste, menighedens Herre

Postludium:  

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:  

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres,  

fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Luk. 2,21

1. ET HERRENS ÅR

År efter år slår uret på rådhustårnet sine tolv slag. Raketterne brager løs, vi skåler med hinanden, ønsker godt nytår og synger sammen med DR’s pigekor på TV  

”Vær velkommen Herrens år”.

    ”Et herrens år.” Udtrykket har fået en anden eller flere betydninger, siden Grundtvig i 1848 skrev salmen.

Han tænkte han næppe på ”et herrens år” i betydningen et forfærdeligt år, et annus horribilis, et katastrofalt år, men sådan bruger vi ofte udtrykket i dag.

    Og når vi kigger tilbage på 2024, er det da også let at blive fristet til at se begivenhederne i det forgangne år igennem dunkle og mørke briller.

    Det var et herrens år for klimaet, for klodens tilstand, for freden i verden, for menneskehedens vilje eller evne til at samarbejde om de helt store udfordringer.

2. VI SPLITTES MEN HAR DOG HÅB

Vorherre må bedrøves over sine skabninger.

I stedet for at tage hinanden i hånden,  

slår menneskebørnene hinanden i hovedet.

I stedet for at løse problemerne i fællesskab,

fragmenteres vi i isolerede ekkokamre.    

I stedet for at løfte i flok,  

splittes og polariseres vi i vores samfund.

    Vi trækker streger og sætter skel  

imellem andre mennesker og os selv.

Alt imens vi opbygger fjendebilleder af dem  

på den anden side.

    Bliver vi lykkeligere af det? Nej selvfølgelig ikke!  

Blot endnu mere fortvivlede over den konstante strøm af katastrofale billeder af konsekvenserne af klimakrisen og krige rundt om kloden.

   Og dog står vi her ved begyndelsen af et nyt år,  

og kigger tilbage på det forgangne med håbet om bedre tider, alt imens vi synger med på sidste vers af  

Vær velkommen Herrens år:

”Fader-Gud! os til glæde og gavn  

nytåret henskride i Jesu navn!”

3. JESUS NAVN – GUD FRELSER

I Jesu navn!

Jesu navn er netop det centrale i den ultrakorte evangelietekst, jeg læste lige før.

Da otte dage var gået, fik han navnet Jesus.

    Ni måneder tidligere havde englen været på uanmeldt besøg hos Maria for at fortælle hende,  

at hun var gravid, og hun skulle føde et barn,  

og han skulle hedde Jesus.  

    Alene navnet rummer hele evangeliets budskab.  

For det er ikke et tilfældigt navn.  

Som så mange andre navne, betyder det noget.

    På samme måde som navnet  

”Josefine” betyder ”Gud forøger familien”  

eller ”Mathias betyder Guds gave”,  

så betyder navnet Jesus på hebraisk ”Gud frelser.”

    Hvad skulle han ellers hedde, kunne man spørge?

Gud frelser ved at lade Jesus føde på jorden.

    Hans opgave var at frelse og befri os fra alt dét,  

der ødelægger livet og nedbryder vores verden – og kigger vi på det forgangne år, så er det ikke så lidt.  

    Måske er vi vores egne værste fjender!

Så hvordan skulle Jesus kunne frelse os?

Og hvad vil det egentlig sige at blive frelst?

Det lærte jeg for efterhånden mange år siden.  

4. I USA

Jeg var i begyndelsen af 20’erne og rejste i USA fra øst- til vestkysten med en veninde.

Vi kørte i en gammel Chevy Impala, en stor brun bil, der gang på gang gik i stykker og måtte repareres.

    Således også da vi ankom til Gran Canyon.

Vi trillede ind på et værksted og talte med en ung lærling, der først havde tid til at fikse bilen dagen efter.

Så vi forsøgte at finde et overnatningssted i nationalparken, men alle hoteller var optaget.

Så vi gik tilbage til værkstedet og spurgte,  

om vi kunne overnatte i bilen.  

    Den unge mekaniker inviterede os i stedet til at overnatte hos ham, hvilket vi takkede ja til.  

Da han åbnede døren til sit hjem, fik vi noget af et chok – der var kun et værelse med to senge.

     Han fortalte, at han delte værelset med en kammerat, der var vietnamveteran og nu arbejdede som kok. Han havde trådt på en landmine og havde derfor et vansiret ansigt og et træben. Han gik på druk hver dag efter fyraften og kom beruset hjem i løbet af natten – men det skulle vi ikke tage os af!

    Den unge mekaniker ville sikkert gerne imponere os, så han gik hen til kammeratens natbord og fandt et skydevåben frem. ”Det er fra Vietnamkrigen”, forklarede han stolt og holdt løbet op,  

så det tilfældigvis var rettet imod mig.  

     Min veninde kiggede febrilsk i rummet efter noget,  

der kunne aflede hans opmærksomhed, og hendes blik faldt på en sort læderindbundet bog på hans natbord.  

     ”Hvad er det for en bog?” spurgte hun.  

Han lagde våbnet og gik hen og tog bogen og fik med det samme et helt andet ansigtsudtryk.

    ”Det er Biblen”, sagde han,  

”jeg læser i den hver dag, fordi Gud har frelst mig.”  

”Nåh, hvordan det?” ville vi vide.

    I de følgende mange timer fik vi hans livshistorie om en mor, der var misbruger med skiftende mænd og mange søskende, om at blive smidt på gaden som ung teenager og blive samlet op af en rocker, der gav ham husly, mod at han stillede sin krop til rådighed for ham, om hans eget stofmisbrug og om livet, der brød sammen, da han atter stod alene og forladt på gaden.

    Han havde kontaktet nogle afvænningssteder, men ingen ville modtage ham, da han ingen penge havde.  

Så bad han til Gud: ”Frels mig, hvis du findes,” men der skete ikke noget, så forsøgte han at tage sit eget liv.  

    Da det heller ikke lykkedes, opsøgte han i et sidste desperat forsøg et kloster, hvor nonnerne tog imod ham. De gav ham kost og logi samt bibelen på sengebordet.  

    Otte måneder senere var han stoffri, og nonnerne havde skaffet ham en læreplads i Gran Canyon,  

langt væk fra storbyens undergrundsliv.  

Nu sad han så der og fortalte os om sin oplevelse af,  

hvordan Gud havde frelst ham.  

Hans møde med nonnernes omsorg og kærlighed havde totalt forvandlet og transformeret hans nedbrudte liv.

Vores møde med ham, lærte mig,  

hvor konkret oplevelsen af Guds frelse kan være.

5. GUD FRELSER

Gud frelser,

ikke ved lovgivning  

– der blot holder folk under opsyn –  

ikke ved en menneskelig og smålig retfærdighedssans, hvis logik er øje for øje og tand for tand  

– på den måde ender vi blot alle blinde og tandløse –

ikke ved at trække grænser og sætte skel  

– hvorved vi dømmer nogle mennesker ude –

men ved ene og alene ved den ting – at elske, og vi er hans hjælpere.

    Jesus rakte aldrig ud efter magt og indflydelse;

havde ikke travlt med at gøre sig synlig;  

lobbyede ikke blandt magteliten;

fremhævede aldrig sine egne succeser;  

skrev ingen bøger – og dog er det Jesus,  

vi her 2000 år senere stadigvæk taler om.

    For Jesus elskede – og ville, at også vi skal elske.  

Deri består frelsen – at vi elsker hinanden.

Og Jesus viste os et eksempel.

    Ingen synder var for ussel til hans kærlighed.

Han stillede sig sammen med de magtesløse,

de mest udstødte og forhadte.

    Han nedbrød grænser og opbyggede broer mellem mennesker inviterede de marginaliserede i samfundet han ind i fællesskabet ved at stille sig på de deres side. Også dig og mig.  

6. KUN KÆRLIGHEDEN KAN FORVANDLE

For kun kærligheden har den kraft, der skal til for at forvandle og transformere et menneske fra grunden.

    Guds kærlighed er ikke betinget af vores handlinger eller opførsel. For uanset hvor dumt og tåbeligt,  

vi har opført os, så er vi altid elskede af Gud.

Guds kærlighed er grænseløs.

    De fleste af vores komplekser ville smelte væk, og vores trang til at positionere os selv,  

hvis vi bare ville tro på dette ene –

at vi er elskede, og altid har været det.

    Vores problemer har næsten altid sit udspring i,  

at vi ikke tror på, at vi er elskede.

    Men der mangler ikke kærlighed i verden.  

Vi svømmer rundt i kærlighed.

Spørgsmålet er derfor ikke, om du er elsket,  

men om du vil tage imod kærligheden.

Spørgsmålet er heller ikke, hvordan du skal begribe Gud, men hvordan du vil lade dig gribe af Gud.

    Det eneste, du skal, er at åbne dig, tage imod kærligheden og række den videre – deri består frelsen.

    For kærligheden til Gud kommer altid til udtryk i kærlighed til næsten. Kærligheden er aldrig diffus og upersonlig, men altid konkret og inkarneret.

Det var det, jeg lærte for mange år siden i USA.  

    I har givetvis jeres egne oplevelser, store som små

af kærligheden som den mest forvandlende kraft i livet.

7. EN VISION FOR DET NYE ÅR

Selv det mest sønderbombede liv kan opstå på ny,  

når vi åbner os for og tager imod kærligheden.

    Så kan der bygges broer, der forener mennesker,  

der før boede på hver sin side af kløften.

    Så kan sønderbombede samfund og byer genopbygges, og folk, der før dømte hinanden ude,  

kan leve side om side.

    Så freden kan indfinde sig i alle de forpinte sjæle,  

der dybest set længtes efter at hvile i Guds kærlighed.  

Deri består frelsen.

   Så lad os tage imod 2025 i troen på, at Gud frelser, imens tonerne af ”Vær velkommen Herrens år” klinger med.

    Godt nytår i Jesu navn. Amen

Kirkebøn

Vi takker dig, Gud,  

for det liv, du har skænket os,  

for den verden, du har sat os i,

for de mennesker, du har sat os sammen med,

vores familie, venner, kollegaer og alle dem,  

som vi holder af og dem, som holder os ud.

Velsign det nye år og ophæv de menneskeskabte skel.

Giv os tid til refleksion og evne til eftertanke,  

når hårde og uforsonlige ord lyder.  

Indgyd os mod til at fremme en verden i frihed, fred og forståelse – også når vi er uenige.

Styrk troen i os, så vi overvinder frygten.

Giv os mod, så vi tør overgive os til dig i tillid til  

at du i din kærlighed giver os det, vi trænger til.

Lær os at elske med din kærlighed og drage omsorg  

for vores medmennesker og for vores fælles klode,

og lær os at se med dine øjne på vores verden,  

så vi bliver dine sande disciple.

Send os varme og kærlige hænder,  

der griber os, når vi falder,  

der fører os hjem til dig, når vi farer vild,  

og kalder os ud af den åndelige død i livet.

Vi beder for en verden,  

hvor vores børn og unge kan møde fremtiden  

med tro på og tillid til dem selv og deres samfund.

Velsign vores land og alle, der opholder sig her.

Vær med kongen og hele hans hus,  

regeringen, folketinget, domstolene og med alle,  

der har fået magt og indflydelse betroet,

og vær også med dem, der føler sig magtesløse.

Lær os alle at følge din vilje.

Nedbryd falske fjendebilleder og fordomme.  

Skab vilje til fred, dialog og forsoning,

overalt hvor der findes konflikter krig og kaos –

både i den store verden og i de små hjem.

Styrk og bevar din kirke og alle os i den,

både her i Maribo Domkirke  

og i alle kristne samfund ud over hele din verden.

Gør os til et åbent, levende og givende fællesskab.

Værn om det enkelte liv og om fællesskabet,

vores familie og venner, og alle, som står os nær.

og for alle dem, som ingen beder for.  

Og hør os, når vi i fællesskab beder:

(Fadervor…)