14. februar

Sognepræst Hanne Margrethe Tougaard, Sakskøbing Sogn

Vi er alle lige værdifulde
Søndag septuagesima

Jesus fortalte mange lignelser og på søndag vil vi høre lignelsen, der handler om arbejderne i vingården.

Jesu lignelser handler om Guds rige. De er billeder på, hvordan det forholder sig med Gud og hans rige. Men den her lignelse siger også noget om, hvordan det forholder sig med os mennesker og verden og vores værdier.

Arbejderne i vingården får lige løn for ulige arbejde. Alle får en denar, både dem, der har arbejdet i tolv timer og dem, der har arbejdet i en time.

Og der er nogle, der bliver sure.

På den måde er teksten et billede af vores verden og vores retfærdighed.

Men som alle Jesu lignelser handler den her også om Guds rige.

I Guds rige er det anderledes, end her hos os.
I Guds rige er det anderledes, end vi tror.
I Guds rige er der ingen sammenhæng mellem indsats og løn. Dét er Guds retfærdighed.
I Guds rige får alle det samme - nemlig en dagløn.

Vi har hver især fået et liv, en dagløn. Vi er alle lige værdifulde.
Vi har fået vores liv af Gud og det er bare med at få det brugt.

Gud har sat os i bevægelse.

Vi er her i verden, hvor der altid er nogen, der har brug for os.

 

7. februar

Sognepræst Monica Djarnis, Kettinge-Bregninge Sogn

Om skove og træer
Sidste søndag efter Helligtrekonger

Det kan være svært at se skoven, for bare træer. Vi kan se os blinde på detaljer og have svært ved at samle puslespillet, selvom vi har alle brikker til rådighed, men når vi mindst venter det, kan brikkerne alligevel falde på plads, så det store billede kan træde frem.

Sådan er det også med Jesus. Det kan være svært at forstå, hvordan det hænger sammen, at Jesus både skulle være menneske og Gud på én gang. Disciplene så ham som menneske, og blev overvældet af den storhed der omgav dem, da Jesus en dag mødtes med Moses og Elias, som de kendte fra de gamle fortællinger, for de forstod ikke, at ham de fulgtes med til daglig, var meget større end dem, de så som troens forbilleder.

Og selvom Gud taler til dem fra himlen, er det nok stadig svært at forstå, at Jesus er mere end det menneske, de kendte ham som. Jesus beder dem tie om det, de har set, og det er nok for det bedste – oplevelsen skal bundfælde sig. Billedet skal samles. Og måske går det til sidst op for dem, at skoven har været lige dér hele tiden.

 

31. januar

Sogne- og studenterpræst, Sidsel Hjorth Mikkelsen, Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev Pastorat

Troen kan stilne livets mange storme
Fjerde søndag efter Helligtrekonger

Fortællingen om Jesus, der kommer gående på søen mod båden, der kæmper i bølgerne, er et velkendt billede på den troendes situation: Uden Jesus er vi overladt til os selv i livets stormvejr. Der er også andre versioner, men i Matthæusevangeliet er beskrivelsen dramatiseret af bådoverfarten i uvejret, ligesom scenen med Peter og disciplenes bekendelse er tilføjet. Den farefulde tur i båden kan derfor ses som menneskers liv i verden uden Jesus. Men midt i kaosset, midt i livets mange farefulde storme, kommer Jesus. Så snart han tages ombord forsvinder truslerne, og der er sikkerhed med ham. At fortællingen handler om tro, bliver nærmest overtydeligt i seancen med Peter, der synker, når han tvivler, men kan gå på vandet i tro på Jesus – og bemærk især detaljen med, at det er den tvivlende og synkende Peter, som Jesus rækker hånden ud til. Her bliver det meget interessante forhold mellem tro og tvivl tydeligt, for på én og samme tid viser Peter sig jo både som forbilledligt troende i sin tillid til Jesus, men også som genkendeligt tvivlende, der trods sin tvivl vover at råbe på Jesus som frelser. Tro og tvivl hænger uløseligt sammen.

 

17. januar 

Sognepræst Anne-Lene N. Frederickson, Rødby Sogn

Elsk glæden

Jeg holder meget af beretningen om brylluppet i Kana. Den er for mig billede på glædens fest og glædens overskud. Her festes igennem, som man siger på moderne dansk.

Den der elsker menneskene må også elske deres glæde, sådan siger den gamle munk i Dostojevskis Brødrene Karamasov.

Det er næsten det sværeste af alt. Det er lettere at have med folk at gøre, som er i underskud for så kan man øse ud af sit eget overskud. Kan det være meningen at Guds Søn sådan skal bruge sine evner på noget så ufornuftigt som at lave vand til vin, for at berusede bryllupsgæster kunne blive endnu mere fulde?

JA – jeg spørger bare, og vi må da håbe, at de har ladet bilen stå…

Svaret er: Den der elsker menneskene må også elske deres glæde.

Det er til at blive ganske misundelige over. Har de egentlig noget at have al den glæde i?

– og hvorfor er er det altid nogle andre og ikke mig, der er glad?

Sådan kan man gå rundt og føle sig lidt snydt og forurettet.

Hvis du tænker sådan, så kom til gudstjeneste i en kirke nær dig og hør budskabet om, at glæden er for alle. Guds kærlighed og uendelige overflod af gode gaver er til alle og enhver.

Tre dage - den tredje dag – det er opstandelsesdagen – den tredje dag, det er påskemorgen – ugens første dag. Det hele spiller med i dette ’den tredje dag var der bryllup i Kana.’

Derfor kan vi slutte som vi begyndte med ordene om, at den, der elsker menneskene også må elske deres glæde.

 

10. januar

Sognepræst Kasper Høyer, Vesterborg-Landet-Ryde pastorat

Unge mænds udvikling

Der er en grund til, at unge mænd med bil betaler en højere præmie end andre. De tænker nogle gange ikke over konsekvenserne, de tager flere chancer og får derfor flere skader end andre mere erfarne og forsigtige bilister. De er ikke helt færdigbagt. Frontallapperne er ikke helt vokset sammen, på nogle af dem i hvert fald.

På søndag skal vi høre om den tolvårige Jesus, som giver sine forældre grå hår, fordi han bare går fra dem i den store by Jerusalem uden at give dem ordentlig besked. Hvordan kunne han være så ubetænksom? Måske fordi frontallapperne ikke helt var vokset sammen. Hvad skal den historie i Bibelen? Den skal være med til at fortælle os, at Guds søn virkelig blev menneske, tog et menneskeliv og en menneskekrop på sig i al dens begrænsethed og dødelighed, som i den ene ende skal igennem en lang udvikling og i den anden må lide døden. Men han gjorde det for at rense og oprejse det menneskeliv og den krop til et uforgængeligt liv.