Ny forskning om dåb: Forældre bruger folkekirken til at vise, hvem de er

Af Inge Haandsbæk Vestergaard

Når et par bliver forældre til et lille barn, melder der sig sammen med glæden en række spørgsmål, som de nybagte forældre må tage stilling til. Et af dem handler om barnedåben, hvor barnet udover at få sit navn bliver medlem af den danske folkekirke.

58,7 procent af de danske spædbørn bliver i dag døbt. Derfor har teolog, ph.d. Karen Marie Leth-Nissen, der er tilknyttet Center for Kirkeforskning, i et nyt forsknings- og udviklingsprojekt ved navn ”Dåb i dag” set nærmere på, hvad der får forældrene til at vælge dåb fra eller til.

Familiens traditioner inspirerer

Projektet ligger i forlængelse af Karen Marie Leth-Nissen og Astrid Krabbe Trolles rapport fra 2015, ”Dåb eller ej?”, hvor forældre fra Sydhavn Sogn i København blev spurgt om deres tanker om til- eller fravalg af barnedåb. I det nye projekt ”Dåb i dag” har Karen Marie Leth-Nissen interviewet forældrepar spredt over hele landet; i Dalum, Jerslev-Hellum-Mylund, Nykøbing Falster, Oppe Sundby-Snostrup og Them.

”De forældre, jeg har interviewet fra forskellige dele af landet, er mere kollektivt orienterede end de forældre, vi interviewede i Sydhavn sogn i København, og de er tættere på deres familier i hverdagen. Det hænger også sammen med, at der er flere af dem, som ikke er flyttet ret langt væk fra det sted, hvor de er vokset op. Alligevel er der en klar individuel tendens: Familietraditionerne er til forhandling, og forældrene vælger barnedåben til, fordi det giver mening for dem, og de gør det på deres måde”, fortæller Karen Marie Leth-Nissen.

Selvom nutidens forældre og deres barn er personligt uafhængige, viser projektet, at det dog også har en betydning for forældrenes valg, hvordan generationerne før dem selv har forholdt sig til netop barnedåb.

”Familietraditionerne er til inspiration for dem, men de overtager ikke det, som de er kommet af, automatisk. De overvejer og vælger det, som passer til den familie, de er ved at bygge op. Jeg er faktisk overrasket over, at selv det, vi forstår ved tradition, er til forhandling,” siger Karen Marie Leth-Nissen.

Dåb til forhandling

En af konklusionerne fra projekt ”Dåb i dag” er, at forældrepar, der er bosat uden for København, i høj grad selv vælger deres egen pakke af traditioner. Forældrepar, der bor uden for hovedstaden, oplever til gengæld, at det i højere grad er et fælles valg, om børnene skal døbes eller ej, mens forældrepar i København oftere ”forhandler” med hinanden om, hvorvidt deres barn skal døbes.

Projektet peger også på, at dåb og medlemskab af folkekirken ofte ses som en identitetsmarkør. Det kan med andre ord både være noget, man bruger til at vise andre, hvilke værdier man selv står for, eller fravalget af dåb kan være et signal om, at man går ind for nogle andre værdier.

”Det var nyt for mig, at der var forældre, som nægtede at deltage i nonfirmationer. Der var forældre, som ikke ville støtte et fravalg af folkekirken ved at tage med til navnefest eller nonfirmation, fordi de følte, at de så var med til at sanktionere det. På den måde er tilhørsforholdet til folkekirken for nogle blevet et spørgsmål om, hvem man er eller ikke er”, fortæller Karen Marie Leth-Nissen.