En livskraftig 100-årig: Menighedsrådsforening har jubilæum

Af Susanne Møller, formand for Menighedsrådsforeningen 

Hvem bestemmer i folkekirken? I det daglige er det de lokale menighedsråd, hvis medlemmer er demokratisk valgte indbyggere i sognet. Og det er faktisk slet ikke så gammel en tradition.

Menighedsrådene kom til med Grundloven i 1849. Den dannede grundlag for, at man lokalt kunne oprette menighedsråd, men af flere årsager lykkedes det ikke rigtigt at få den første menighedsrådslov før i 1903, udformet ved kirkeministeren I.C. Christensen.

Menighedsrådsloven tog lidt tid at få driblet helt på plads, og efter lange og seje tovtrækkerier fik vi i 1912 den lov om menighedsråd, som stort set gælder i dag.

Politisk baggrund
I perioden fra 1912 til 1922 var der en meget heftig debat i både kirkelige og politiske kredse. Kampen handlede om, hvem der kunne få størst mulig indflydelse på lovgivningen vedr. kirkelovene. Det førte til, at der opstod et ønske om at organisere sig lokalt i en distriktsforening og være repræsenteret i en landsforening.

Den 17. januar 1920 samledes repræsentanter for stiftets forskellige menighedsråd i menighedshuset i Nykøbing F. De var blevet kaldt sammen af Sakskøbing menighedsråd, der i forvejen havde sendt spørgeskemaer ud til samtlige stiftets menighedsråd og spurgt, om de ville være med. Det ville mange af dem gerne. 

En ny forening så dagens lys, og en af dens første store opgaver blev at kæmpe imod Lolland-Falsters Stifts nedlæggelse. Det skyldtes, at der efter Genforeningen i 1920 blev foretaget store ændringer i stiftsstrukturen med dannelsen af Haderslev stift. Menighedsrådsforeningen var på den måde afgørende for at sikre, at vi fortsatte med at have et Lolland-Falsters Stift.

Så foreningens start var meget politisk bestemt, men dengang som nu var hovedopgaven at danne et forum til drøftelse af de opgaver, menighedsrådene var pålagt, og at dygtiggøre dem til at udføre deres arbejde bedst muligt. De første mange år handlede det om kirkens bygninger, kirkegården og personalet, mens varetagelsen af det åndelige liv i sognet helt var præstens ansvar.

Sidst i 1990’erne kom den nuværende ordning, hvor præst og menighedsråd har det som fælles opgave at skabe de bedste forhold for udbredelsen af det kristne budskab, som det udtrykkes i menighedsrådsløftet.

Nye opgaver og valgår
I år det det så 100 år siden, at Menighedsrådsforeningen opstod. Opgaverne er mangfoldige, når man driver kirke i dag, og der kommer hele tiden nye til, så foreningen løber aldrig tør for emner til diskussioner, kurser og temadage.

Vores fokuspunkter lige nu er menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere, opgaverne med de mange middelalderkirker, der står tilbage, når folk flytter til byen, samt kirkegårdenes omlægning i takt med ændrede begravelsesskikke.

Og så er 2020 også valgår. Det er nu, vi skal gøre os umage med at fortælle, at menighedsrådsarbejdet på mange måder er et godt arbejdsfællesskab at deltage i. Der skal være plads til innovation, pleje af lokale traditioner og praktiske opgaver. Og hvis man krydrer dette med bare en anelse humoristisk sans, kan arbejdet være både sjovt og personligt udviklende. 

Hermed en opfordring til medlemmerne om at så frøene, hvor man færdes, så det kan blive til spirende interesse for et vigtigt arbejde i et kristent land.

100-års jubilæet for den livskraftige forening fejres på vores vintermøde i Maribo, hvor bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange medlemmer til en god dag sammen. 
 

Jubilæet vil blive fejret på Menighedsrådsforeningens vintermøde den 1. februar 2020 i Maribo. Invitationer er udsendt på DAP og via stiftets kalender.

Læs mere om Menighedsrådsforeningen og find deres aktuelle fokusområder her