Henning Matthiesen har siddet i menighedsråd i 50 år: Man skal følge med i, hvad der sker lokalt

Af Inge Haandsbæk Vestergaard

- Du har netop rundet 50 års jubilæum som medlem af Sdr. Alslev menighedsråd. Hvordan kom du i første omgang med i rådet?

En aften for 50 år siden ringede sognepræsten og spurgte, om ikke jeg kom til opstillingsmødet. Han var blevet anbefalet at ringe til mig af et tidligere medlem af rådet. Jeg var ikke blevet varskoet, men jeg sagde ja med det samme.

Det første menighedsrådsmøde var i december, så der var julefrokost i præstegården. Dengang var det præsten, der styrede slagets gang i menighedsrådet, og vi fik sild, leverpostej og øl og snaps.

Da Sdr. Alslev menighedsråd i 2012 blev lagt sammen med Karleby og Horeby, tog vi traditionen med en årlig julefrokost med over i det store menighedsråd.

- Hvad består opgaverne af som medlem af et menighedsråd?

Vi er arbejdsgivere for kirkens ansatte, så ansættelser og afskedigelser tager vi os af. Og så taler vi om, hvilke arrangementer, vi skal have i kirken. Et af de nyere tiltag er aftengudstjenesterne, hvor vi sammen nyder solnedgangen fra kirketårnet. Sådan en aften får vi snakket meget med dem, der kommer.

Så arbejder vi også en del med økonomi og prøver at spare penge. Vi står for vedligeholdelse af kirken, eksempelvis har vi fået skiftet orgel og fik indført automatisk klokkering som nogle af de første, fordi der var for dårlig adgang til kirketårnet.

Det er et interessant hverv, hvor man kan blive klogere på noget andet end det, man arbejder med til daglig.

- Er det forskel på, hvad man lavede i menighedsrådene for 50 år siden og nu?

Tidligere var det mere politisk bestemt, hvem der sad i menighedsrådet. Der skulle gerne være lige mange borgerlige og socialister. Men sådan er det ikke mere. I 1972 blev jeg valgt til kasserer, og jeg husker, da jeg fik overdraget regnskabet. Dengang var det girokort og kontanter, og man skulle regne alle lønningerne ud selv efter tabeller, så nogen gange blev der regnet forkert. Nu er der ansat en regnskabsfører for de sammenlagte sogne, og der er også fælles organist og graver – vi deles om de ansatte.

Senere blev jeg kirkeværge, som er den, der har ansvar for bygningerne. Så kunne jeg være med til at bestemme, hvad håndværkerne skulle lave ved kirken. Og til sidst blev jeg formand.

Der er kommet en del nye arrangementer til såsom pizzagudstjenesterne. Det er en kort gudstjeneste 17.30, hvor vi spiser sammen bagefter. Det er især populært hos konfirmanderne og deres forældre. Vi er også begyndt at servere kirkekaffen inde i kirken eller i våbenhuset, og så får vi os en snak.

- Hvordan har I fundet nye medlemmer til rådet gennem tiden - hvad virker?

Det er at henvende sig personligt til nogen, og vi har da også prikket et par stykker fra Sdr. Alslev på skulderen. Vi er et lille sogn på 100 folkekirkemedlemmer, og 60 procent af dem er tilflyttere, som ikke har samme interesse for at være med som os, der har boet her altid.

Vi vil gerne finde nogle yngre, men det er vanskeligt. Vi har orienteringsmøde den 17. august, hvor alle er velkomne til at komme og høre, hvad vi laver i menighedsrådet.

- Hvad er det vigtigste du har lært af at sidde i menighedsråd?

Det er, at folkekirken ikke er en døende institution. Vi møder stadig folk, som kun kommer ved særlige lejligheder, men der kommer ofte nye, for eksempelvis for at besøge kirketårnet. Der er en interesse fra folk, og da jeg havde jubilæum sidste år, var der pæn opbakning til det.

Det er vigtigt, at man har et godt menighedsråd og har nogle gode medarbejdere. Det er alfa og omega, at alle kan tale sammen.

Man kan ikke bare lade som ingenting i sit liv. Man skal følge med i, hvad der sker lokalt. Og der er menighedsrådet et godt sted at gøre det.