Biskoppen om prædiken til Donald Trump - Et lys i mørket
I forbindelse med indsættelsen af præsident Donald Trump holdt en amerikansk biskop en prædiken, der har vakt stor debat - men hvad kan man egentlig tillade sig at sige i en prædiken?
Den amerikanske biskop Mariann Edgar Buddes henvendte sig i sin prædiken under indsættelsesgudstjenesten i tirsdags direkte til Donald Trump og bad om barmhjertighed for LGBT+-personer og migranter i USA.
- I Guds navn beder jeg dig om at vise nåde med dem i vores land, som er bange nu. Der er homoseksuelle og transkønnede børn i demokratiske, republikanske og uafhængige familier, sagde hun og tilføjede: - Nogle frygter for deres liv.
Mariann Edgar Buddes prædikede om enhed med respekt for alle menneskers forskellighed, men den afsluttende bøn om at vise nåde for særligt de to grupper, LBTQ-personer og migranter, faldt ikke i god jord hos præsidenten, der kræver en undskyldning fra biskoppen.
Prædikenen har også udløst hård kritik fra andre konservative og vakt stor debat i USA – for hvad kan en biskop egentlig ”tillade” sig at sige i en prædiken?
Det har biskop i Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden, en klar holdning til. I morges var hun i P1 Morgen og kaldte sin amerikanske kollegas budskab ”Et lys i mørket”.
Gå direkte til interviewet med Marianne Gaarden nedenfor.
DR P1 Morgen