100 år som en del af evigheden

Af Hanne Gaard Guldager

Det var næsten som om, at selv vejret vidste, at der var noget at fejre. I hvert fald skinnede solen fra en nærmest skyfri himmel, da Nordre Kirkegårds 100-års jubilæum blev fejret mandag 15. maj i Nykøbing Falster.

Det skete med kirkegårdsvandring, afsløring af en jubilæumssten, festgudstjeneste og bogreception for jubilæumsbogen ”Nordre Kirkegård 100 år”. Bogen er skrevet af museumsdirektør Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster.

Det var biskop Marianne Gaarden og de tre præster ved Nordre Kirke, sognepræsterne, Lill Arendt Hemmingsen og Kirsten Hartvig Munk, samt sygehuspræst Birthe Gunhild Friis, der stod i spidsen for festgudstjenesten.

Hvem bestemmer efter døden?

Marianne Gaarden holdt jubilæumsprædikenen, som ligesom flere af de tekster, der blev læst op, handlede om døden og dødsriget, hvilket på sin vis passede godt, da det var 100-året for kirkegården, der blev fejret.

Hun startede med at tage gæsterne med tilbage til en snak, hun havde haft med sin morfar om døden og ikke mindst begravelsen.

”Begravelsen er for de levende og ikke for de døde,” havde han konstateret og fortsat:

”For når jeg først er død, har jeg ikke mere at skulle have sagt.”

Han var en meget pragmatisk og realistisk mand, lød det fra biskoppen, som dog stillede spørgsmål ved, om det nu var helt rigtigt, at man ikke har mere at skulle have sagt, når man er død.

Fuld af livs- og kulturhistorie

For netop på en kirkegård fortæller de mange gravsteder både livs- og kulturhistorie, og de er i øvrigt ofte yndede udflugtsmål for både os danskere og de turister, der lægger vejen forbi, og som regel er meget imponerede over vores velordnede, smukke kirkegårde.

”De er små oaser med blomstrende træer og buske, smukke blomster og planter skønt forenet med gravstene med navne på både dem, man har kendt, og dem, man ikke har kendt. Nogle gange med en lille sætning eller et bibelsk citat á la: ’Elsket og savnet’, ’I hjertet gemt, men aldrig glemt’ eller ’Størst af alt er kærligheden’. Er det ikke netop en måde, hvorpå de døde taler til os? Minder os om vores egen dødelighed? At vi alle har en udløbsdato? At vi er formet af vores relationer? Også af dem, der ikke længere er her? At kærligheden lever videre, selvom dem, vi elsker, dør? Så størst af alt er kærligheden? Jo, det tror jeg!” fastslog Marianne Gaarden og kaldte kirkegården for et ”kollektivt erindringssted”.

Og Nordre Kirkegård er rig på minder, fortællinger og erindringer.

Her er både kistegravsteder, urnegrave, fællesgrave og skovbegravelsesplads, men kirkegården rummer også blandt andet en vigtig del af Lolland-Falsters historie. Her finder man en katolsk afdeling, som er præget af polske navne, der fortæller historien om de mange polske roepiger, der kom til egnen.

Også krigsgrave for tyske soldater finder man på kirkegården, og så kan man se revyskuespilleren Viggo Brodthagens gravsted samt polarforskeren Peter Freuchens familiegravsted, selvom Peter Freuchens egen aske er spredt ved Thule.

100-års og 30-års jubilæum

Med andre ord er kirkegården og kirken, der nu har været en del af Nykøbing i 100 år, et sted med masser historie, men også med plads til tanker og fordybelse.

”Et sted, hvor tankerne kan dvæle ved, hvad der sker med os selv, når vi selv engang skal herfra, og hvor vi kan filosofere over, om der er et liv efter døden, og hvordan dødsriget eller paradiset skal forstås,” lød det i prædikenen.

Også selve kirken, Nordre Kirke, er rig på historier og historie. Den blev indviet netop 15. maj i 1923 og har derfor ligesom kirkegården været i brug i 100 år.

Men kirken var de første 70 år ikke formelt en kirke, men et kapel. Først for 30 år siden på Maria Bebudelsesdag, 28. marts 1993, blev kapellet indviet som kirke og fik navnet Nordre Kirke.

Grundtvig, Skovgaard og Lagerlöf

Marianne Gaarden kom i sin prædiken forbi tre forskellige tilgange til fortællingerne om dødsriget og paradiset.

Digteren Grundtvig, hvis undren over, hvad der skete med Kristus påskelørdag, inspirerede ham til at skrive salmen ”I kvæld blev der banket på helvedes port”, hvor han beskriver, hvordan Kristus i dødsriget sejrer over det onde og døden.

Salmen blev senere fortolket af kunstneren Joachim Skovgaard, der malede billedet ”Kristus i de dødes rige”. Billedet, som blev vist på kirkens skærme ved jubilæumsgudstjenesten, understreger, at lyset vinder over mørket.

Også den svenske forfatter, Selma Lagerlöf, har forholdt sig til dødsriget og Guds forhold til de døde. Det har hun i sine Kristuslegender, og Marianne Gaarden tog gæsterne med ind i fortællingen om Skt. Peter og hans samtaler med Vorherre. 

”Fælles for både Lagerlöf, Skovgaard og Grundtvig er en forståelse af, at det hele ikke slutter med døden. Selv i dødsriget er det muligt at vende sig mod lyset. Og spørgsmålet er, om noget menneske overhovedet har kraft til at vende sig væk fra Guds kærlighed og lys, når vi står overfor det?” spurgte Marianne Gaarden til sidst i sin prædiken, som kan læses her. 

To vigtige tal overtog pladsen

Nordre Kirkegård og Nordre Kirke viste sig fra sin allersmukkeste side på jubilæumsdagen. Kirkens alter var flot udsmykket med et stort træ med guldblade, som årets konfirmander havde lavet, og som dannede rammen for festgudstjenestens nadver.

I løbet af gudstjenesten var der blevet sunget både nye og ældre salmer, og de var trykt i det udleverede program, for i dagens anledning kunne man nemlig ikke se på samletavlerne, hvilke salmer der skulle synges. Numrene på salmetavlerne var i stedet to særdeles vigtige årstal: 1923 og 2023.

Jubilæumsfejringen blev afsluttet med en også velbesøgt bogreception i Nordresalen, hvor Ulla Schaltz fortalte om tilblivelsen af bogen ”Nordre Kirkegård 100 år”.

Bogen koster 100 kroner og kan købes på sognets kirkekontor eller i Den Gamle Købmandshandel i museumsbutikken i Færgestræde.