Biskoppens månedshilsen januar 2025
Selvom naturen ser mørk og trist ud på denne tid af året, så sker der en masse i jordens vækstlag. Skabelsen er hele tiden i gang, selvom du ikke kan se det på overfladen. På samme måde arbejder Gud i det skjulte i menneskers liv.
JANUAR 2025
Kære alle
Hvis du kun tror, at livet er det, du kan se på overfladen, så kan det i perioder se mørkt og trist ud. Hvad enten det er i det helt nære liv eller i den store verden. Medierne fylder os dagligt med en dosis dårlige nyheder, hvor der kan være langt imellem solstrålehistorierne. Og på den mørke tid af året, hvor der ikke er mange solskinstimer, kan mørket føles overvældende.
Umiddelbart kan naturen i vintermørket også se død og kedelig ud. Der ligger rådne og visne blade oven på jorden. Endnu er træernes og buskenes knopper ikke begyndt at vokse. Men ser man godt efter, skubber vintergækkernes små grønne spirer med de hvide hoveder sig op igennem bunken af visne blade som et tegn på, at der lige under overfladen sker noget i jordens vækstlag. Løgplanter og frø modnes i jordens mørke og sætter rødder. Alt det, der vokser frem, når forårssolen bryder igennem, er allerede i gang med at forvandles i mørket.
På forunderligste vis rummer visheden om denne forvandlingsproces i det skjulte et stort håb. Det kristne håb om, at livet genopstår af døden. Udviklingen af nyt liv er allerede i gang under overfladen, lang tid inden det når din bevidsthed. Som et lille foster, der allerede er dannet i morens liv, inden du overhovedet kan se det på overfladen. Sådan er Gud også virksom i tilværelsens skjule vækstlag – i dig og i dit liv.
Gud har ikke én gang for alle skabt verden for derefter at lade os være alene hjemme. Skabelsen er hele tiden i gang, selvom du ikke kan se det på overfladen. Skaberværket ligger ind i mellem i dvale, på samme måde som kroppen i perioder har brug for at hvile. På overfladen kan man heller ikke se, at der sker der noget, når du sover. Men under søvnen genopbygges kroppens celler og muskler. Hjernen renser ud og rydder op, gør klar til at bearbejde nye indtryk og tanker. Så indimellem er det nødvendigt at synke ned i mørket i tillid til, at Gud virker i det skjulte.
Så ”gå langsomt nu i disse korte dage, naturen hviler, kræfter fornys, til solopgangen kommer fra det høje og vinterbuske blomstrer i hans lys”, som salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen skriver så smukt i sidste vers af salmen En morgenstund med sne i byens gader (nr. 801 i 100 Salmer). En salme, der minder os om, at efter vintergækkernes gennembrud følger forårssolens lys og varme med fuglesang og fornyet energi.
Venlig hilsen
Marianne Gaarden, biskop