Langt de fleste kirker og kirkegårde er imidlertid bygget eller anlagt på et tidspunkt, hvor der var langt mindre fokus på de spørgsmål, end der er i dag. Det betyder, at der flere steder kan være behov for at få foretaget nogle mindre eller større ændringer, hvis alle skal have gode muligheder for at færdes der.
Kirkeministeriet har sammen med Statens Byggeforskningsinstitut udviklet nogle værktøjer, der kan hjælpe menighedsrådene og andre med at gøre kirkerne mere fysisk tilgængelige for alle mennesker. Det indbefatter blandt andet:
- En checkliste, som kan hjælpe menighedsråd, bygningskyndige og andre til at få overblik over de tilgængelighedsmæssige forhold ved kirker, andre kirkelige bygninger og kirkegårdene.
Se checklisten over tilgængelighedsmæssige forhold her.
- En anvisning, som dels beskriver de forskellige handicapgrupper og deres behov, dels beskriver regler og giver vejledning i forhold til forskellige bygningsområder og arealer.
Se anvisningen om behov, regler og vejledning her.
> Læs Kirkeministeriets folder om tilgængelighed her
Har I som menighedsråd ønsker om at øge tilgængeligheden i jeres kirke, er I velkomne til at kontakte stiftsadministrationen.
Kontakt stiftets rådgiver i byggesager
Trine Frydkjær Paulsen
Specialkonsulent
Tlf.: 54 84 07 08
Email: TRFP@km.dk