Fra Rusland til Rødby: Mød stiftets nye præst

Af Anne-Sofie Holm

Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, men aldrig lørdag og søndag. Det var de dage, Olga Grygorieva kom i den kirke i det centrale Sankt Petersborg, hvor hun boede i en periode af sin barndom. Sagen var bare den, at kirken godt nok lignede en kirke, men under Sovjetunionens magt var den blevet omdannet til svømmehal.

”Så man kan sige, at jeg er blevet ’døbt’ rigtig, rigtig mange gange,” siger Olga Grygorieva med et grin.

Siden sin opvækst i Sovjetunionen, hvor hverken Gud, Jesus eller Bibelen spillede en rolle, har Olga Grygorieva været på en lang rejse. Først over Rusland og Ukraine, til Sverige, Tjekkiet og nu Danmark, hvor hun har boet de sidste 13 år. Det har været en lang og begivenhedsrig rejse, ikke kun geografisk men også i Olga Grygorievas indre.

Allerede som barn begyndte Olga Grygorieva at stille store spørgsmål til de voksne omkring sig. For hvad er egentlig meningen med det hele? Hvilket betydning har livet?

”Jeg husker det øjeblik, hvor jeg forstod, at jeg skal dø en dag. Jeg spurgte pædagogerne i børnehaven, om alting bare er slut, når man er død. Og de sagde: ’Ja!’. Det gjorde mig ked af det. For det giver ikke mening at leve, hvis man bare skal dø. Hvis der var nogen, der dengang havde fortalt mig om det kristne budskab om opstandelse, ville det have gjort en kæmpestor forskel for mig, fordi jeg havde en gennemgribende følelse af meningsløshed mange gange,” fortæller Olga Grygorieva.

I drømmens virkelighed
For Olga Grygorieva har flytningen til Danmark haft stor indflydelse på hendes kristne tro:

”Mange mennesker i Sovjetunionen havde tænkt, at det kommunistiske regime var uforgængeligt. Men pludselig kollapsede det. Når jeg tænker tilbage på det, var det måske også en af de ting, der fik mig til at tænke over, hvad der er i livet, der ikke forgår. Hvad består? Og hvad kan man stole på og læne sig op ad? Da jeg kom til Danmark, var alting helt anderledes. Her er en anden måde at tænke på, en anden måde at tale om tingene på. Her opstod spørgsmålene i mig igen: Hvad er det, der består? Hvad er der i livet, der er fuldstændigt og uafhængigt af politiske magter og livets omstændigheder? Jeg fandt svaret i kristendommen.”

Så Olga Grygorieva begyndte at læse teologi på Københavns Universitet. Og selvom hun ikke var boglig som barn, bekom teologistudierne hende vel.

Mange af dem, der begynder at læse teologi, gør det ikke med henblik på at blive præst. Men sådan forholdt det sig ikke for Olga Grygorieva:

”Siden jeg startede på studiet, har jeg læst med henblik på at blive præst, og nu sker det. Man kan sige, at jeg nu befinder mig i drømmens virkelighed.”

Som præst håber Olga Grygorieva både at kunne være en formidler af de kristne budskaber og en god samtalepartner for medlemmerne af menigheden. Både om de enkelte søndages bibeltekster, men også ved sjælesorgssamtalerne.

”Jeg har en fornemmelse af, at ensomhed er et stort problem, og der er mange ældre mennesker, som måske savner en at tale med. I kraft af, at jeg har oplevet meget i mit liv, håber jeg, at jeg kan bruge mine egne erfaringer i sjælesorgssamtalerne i kombination med det kristne udgangspunkt.”

Samtidig er Olga Grygorieva bevidst om, at som en del af den danske præstestand, bærer man et stort ansvar. For hvad er folkekirkens vigtigste opgave? Olga Grygorieva er ikke i tvivl:

”Det er at bestå. Medlemstallet er faldende, og hvis man ikke gør en indsats nu, vil man om en årrække se, at det bliver endnu værre. Derfor har alle os, der er involveret i folkekirken, et stort ansvar. Der er mange generationer før os, der har gjort et enormt stykke arbejde for at bevare kirken, og det arbejde skal vi føre videre. Lige nu står vi i en tid, hvor personlig tro fylder rigtig meget i samfundet. Men kirkerne er tomme, og det taler sit eget sprog. Derfor er det nødvendigt at vi gør noget for at ændre på den udvikling, der er ved at ske. Kirken er nødt til at være relevant i forhold til samtiden. Men hvordan? Er vi til for menneskers velbehag eller Guds? Under alle omstændigheder kræver det ildsjæle – præster, der er nytænkende. Jeg taler ikke kun om de unge præster, for man kan være fastlåst i alle aldre,” siger Olga Grygorieva og tilføjer:

”Nogen siger, at jeg lyder idealistisk. Og ja, det gør jeg. Men jeg mener, det er et vigtigt problem, som man må erkende, så man kan forandre situationen.”

”Her er min baggrund en fordel”
Den 1. september blev Olga Grygorieva ordineret og skal nu starte som 50 procent præst i Rødby. De resterende 50 procent af hendes stilling er et samarbejde med Københavns Universitet om et ph.d.-projekt, hvor Olga Grygorieva skal undersøge nærmere hvilke kirkelige tilbud, der kunne være relevante for de mennesker fra Østeuropa, der arbejder i området omkring Rødby.

”Projektet er endnu i sin spæde start og bliver nærmere udformet på et senere tidspunkt. Men formålet er, at projektet i sidste ende forhåbentlig kan hjælpe til bedre integration blandt østarbejderne og styrke deres relation til den danske folkekirke,” siger Olga Grygorieva.

”Jeg har tænkt på at organisere mødesteder, hvor østarbejderne får mulighed for at tale sammen og skabe nogle fællesskaber, ikke kun med hinanden med også med danskere, og på den måde gøre kirken til et sted, hvor man mødes. Jeg ser meget frem til arbejdet, for på dette område føler jeg, at jeg kan gøre en forskel. Her er min baggrund en fordel, hvor den mange andre steder er en ulempe.”