Kommunikation under coronakrisen
Coronakrisen er en nødssituation, som kalder på nye arbejdsgange. Det afspejler sig i kommunikationen mellem de forskellige ledelsesniveauer i folkekirken, skriver Marianne Gaarden i et brev til stiftets præster
Kære præster
Denne coronakrise påvirker alle, og vores hverdag forandres time for time. Det er ikke kun mennesker, der påvirkes, det gør også organisationer, inklusiv folkekirken. Det betyder, at vi gør tingene anderledes i disse dage, end vi er vant til.
Normalt fungerer folkekirken som en netværksbaseret organisation, hvor hvert enkelt sogn har stor autonomi og selvbestemmelse, og hvor beslutninger træffes lokalt. Den flade struktur fungerer fint under normale omstændigheder, men situationen er ikke længere normal.
I en krisesituation træder andre mekanismer i kraft. Vi suges alle mere og mere ind i en form for undtagelsestilstand, hvor regering og sundhedsmyndigheder udstikker retningen, og i folkekirken er det Kirkeministeriet, der sætter retningen. Det handler om, at information og vejledning skal kunne bestemmes hurtigt og centralt, så der er enighed om, hvad vi gør, og så vi løbende kan tilpasse os en situation, der forandres time for time.
Der er ganske enkelt ikke plads til og mulighed for, at vi hver især definerer vores egne retningslinjer. Kirkeministeren er i disse dage meget taknemmelig for folkekirkens velvilje til at følge regeringens anvisninger, det betyder meget for samfundet i en krisesituation.
Denne for folkekirken uvante hierarkiske organisering har imidlertid også konsekvenser for kommunikationen, ikke mindst i en situation, hvor der løbende udstikkes nye retningslinjer, der får konsekvenser for hver enkelt præst, menighedsråd og kirke. Et aktuelt eksempel er den centrale beslutning om at udskyde konfirmationerne. Den information blev sendt ud i en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet, som alle de landsdækkende medier havde formidlet, inden informationen nåede fra biskop og provst ud til præster og menighedsråd. Det skaber meget forståeligt frustration og forvirring, når konfirmandforældre begynder at ringe til præsten med spørgsmål om, hvornår konfirmationerne i stedet kan afvikles, inden man som præst selv er blevet orienteret herom. Dette er selvfølgeligt meget uheldigt og beklageligt.
Jeg er i daglig dialog med de øvrige biskopper, med Kirkeministeriet og med stiftets provster, så vi hurtigst muligt kan informere jer om nye tiltag og beslutninger. Ligeledes arbejder stiftets pressemedarbejder tæt sammen med de øvrige stifters kommunikationsmedarbejdere, så alle informationer, der sendes ud til landets præster, kan koordineres.
Selvfølgelig skal vi gøre vores bedste for, at I præster får de informationer, der vedrører jeres arbejde, først. Og når det er sagt, så beder jeg jer om at have forståelse for, at i denne nødsituation, som ingen af os har prøvet før, og hvor beslutninger træffes centralt og kommunikationen går hurtigt, kan der ske fejl.
Kirkeministeriet, der normalt ikke blander sig i folkekirkens indre anliggender, giver i denne ekstraordinære situation klare retningslinjer om, at begravelser/bisættelser ikke er underlagt regeringens forbud mod at forsamles mere end 10 personer. Der stilles rundt omkring spørgsmål ved legitimiteten af, at man i kirken må forsamles mere end 10 til begravelser, når man ikke må i alle andre sammenhænge. Biskopperne peger derfor på muligheden for under den nuværende epidemi undtagelsesvist at anvende begravelsesformen ”jordpåkastelse efter kremering”. Denne form gør det muligt at udskyde begravelserne til det igen er sikkert at forsamles, og alle kan deltage i begravelsen med jordfæstelsesritual og på den måde tage afsked, uden at der er risiko for deres og andres helbred.
Der er udsendt en vejledning herom til præster, menighedsråd og kirkegårdspersonale. Den kan også findes på stiftets hjemmeside blandt de andre vejledninger og artikler om folkekirken og coronavirus:
www.lfstift.dk/folkekirken-og-coronavirus
Jeg håber, at I alle har fundet kanaler, hvor I kan nå jeres sognebørn med evangeliets trøst og håb: Frygt ikke, jeg er med jer alle dage. Det er der brug for at høre rundt omkring.
Tak for jeres store indsats også i denne svære tid.