Initiativpris

 

Formålet med indstiftelse af en initiativpris er at honorere et særligt godt initiativ, som andre sogne/pastorater kan have glæde af. Initiativet kan være et hvilket som helst arrangement, møde, gudstjeneste m.v., som er afprøvet med succes i sognet/pastoratet. Prisen uddeles på Landemodet den 8. juni 2016 i Bangs Have.

Prisen er doneret af Den gamle smedje i Sakskøbing.

Præster og menighedsråd opfordres derfor til at indsende en beskrivelse af initiativet + eventuelt fotos til Innovationsudvalget, der står for bedømmelsen. Beskrivelsen indsendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 15. april 2016. Alle indsendte beskrivelser offentliggøres på www.lfstift.dk.

 

Tidligere prisvindere

 

  

 

2014                                         

Påskeprojektet Fælles Kirkedag

Den 2. april i år afholdtes i stiftet en såkaldt kirkedag, hvor vi satte fokus på påske. Det blev en stor succes, med masser af nye initiativer og samarbejdsrelationer rundt om i stiftet. Vi havde også et rigtig godt samarbejde med Folketidende, som tog påske op som tema i to udgaver af avisen. Det helt store samarbejdsprojekt var strikkeklubberne, som gik sammen om at strikke et kors af patchwork til ophængning i domkirken. Hele vinteren arbejdede ca. 15 forskellige strikkeklubber og over 100 damer med at strikke de mange firkanter i de rigtige farver. Det blev til 3 store kors, som har været ophængt i domkirken siden kirkedagen. Som afslutning på kirkedagen blev der afholdt en stor gudstjeneste/koncert med U2 kopibandet Die Herren og sognepræst Per Vibskov fra Roskilde Domkirke. 

Det var også dagen, hvor der blev indviet 8 nye cykelruter i stiftet, og hvor der nu er blevet opsat QR koder på mange af kirkerne, så man via sin I-phone kan gå ind og læse om kirkerne og nogle udvalgte udsmykninger og seværdigheder. 

 

Aktivitetsgruppen:

Lill Arendt Hemmingsen, Lolland Vestre Provsti
Per Møller, Maribo Domprovsti
Karen Margrethe Antonsen, Lolland Østre Provsti
Anna Sloth Jørgensen, Falster Provsti

 

Prisoverræk2014

Sognepræst Per Møller modtager årets pris på Aktivitetsudvalget vegne.

Fælleskirkedag
     
     
     
     

 2013                                                  

Konfirmandprojekt i Gedser

Søren Winther Larsen begyndte i 2010 sammen med et konfirmandhold og deres fædre at bygge en lille trækirke i et hjørne af præstegårdens gårdsplads, og kirkebyggeriet blev fortsat af de efterfølgende konfirmandhold. Et fast led i byggeriet har været, at man begyndte med en andagt, inden man gik i gang med arbejdet. Det fælles arbejde har givet anledning til mange gode samtaler.

Uddeling initiativpris2013

Stiftsrådsformand Bent Normann Olsen overrrækker prisen til sognepræst Søren Winther Nielsen

KI2013

   
© Lolland-Falsters Stift