tilbygningen_lille

Stiftsadministrationens opgaver er både af juridisk og økonomisk karakter, men kendetegnende for arbejdsformen er, at en stor del af det daglige arbejde klares på uformel og direkte måde - ofte som telefonisk vejledning.

Opgaven som servicevirksomhed prioriteres derfor højt og fylder meget i arbejdsdagen, måske især på lønområdet, hvor stiftskontoret via FLØS (Folkekirkens lønservice) varetager lønberegning m.v. for ca. 90% af samtlige kirkeligt ansatte i Lolland-Falsters Stift. Hertil kommer administration af landskirkeskatten for hele landet samt varetagelse af regnskabsfunktioner for folkekirkelige institutioner over hele landet. Denne del af arbejdet varetages gennem det Administrative Fællesskab (ADF).

Stiftskontoret varetager den daglige administration for både biskoppen, stiftsrådet og stiftsøvrigheden og har til huse i Bispegården, Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F.

Der er 13 ansatte på stiftskontoret. Klik her for at se personalets funktionsprofiler.

Åbningstider og kontaktoplysninger:

Mandag-onsdag-torsdag kl. 9 - 15
Tirsdag kl. 10 - 15
Fredag Kl.   9 - 13

 

Lolland-Falsters Stift
Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F. 

Tlf: 54 85 02 11
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

   
© Lolland-Falsters Stift