Danmarks kirkelige grundinddeling er sognet. Det er den ældste inddeling, vi har, og den har rødder helt tilbage til omkring  kristendommens indførelse i Danmark. Ordet sogn, som kendes allerede fra oldnordisk, kommer af "at søge" i den underforståede betydning: Det område, hvor man søgte sammen til et fællessted, nemlig kirken, eller måske også tinget. Sognet blev den bærende struktur også i kongemagtens inddeling af landet, og var det til dels helt op til kommunalreformen 1970.

 

Sognet kunne på landet bestå af flere landsbyer (gjorde det typisk), mens købstæderne selv udgjorde et. Særlig for byernes vedkommende har tidernes skiften medført store ændringer, med delinger af gamle sogne, der pludselig blev alt for store, ned til mere overkommelige befolkningsstørrelser. På landet er tendensen sine steder gået den modsatte vej: Egentlige sognesammenlægninger er sjældne, men ikke så få steder må man deles om en præst. Et antal sogne med fælles præst kaldes et pastorat.

 

Men stort eller lille, tæt eller tyndt befolket: Til et sogn hører en kirke og (med få undtagelser) kun én, som er sognets egen, den ydre ramme om det kirkelige og folkelige fællesskab og det synlige vidnesbyrd om kristendommen som åndelig bærer og kulturskabende faktor i tusind år.

 

Lolland-Falsters Stift består af 104 sogne. De fleste må betegnes som landsogne, og mange af dem er temmelig små. Til gengæld er der mange steder en forbavsende stærk bevidsthed om sognet, når man tager i betragtning, at sognekommunen for længst er blevet historie og ikke mere spiller nogen rolle i folks hverdag. Det er ikke mindst denne stærke bevidsthed, der gør det meningsfuldt at søge selv de mindste sogne bevaret.

 

Til venstre kan du finde en oversigt over alle sognene i stiftet. Klik på et sognenavn for at se oplysninger om sognet.

 

 

 

   
© Lolland-Falsters Stift