Elizabeth pilgrim  

Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith


Kontaktoplysninger:


Klostergade 14, 4930 Maribo
 
Tlf.: 26709905 / Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Efter aftale. Fredag er fridag
 Foto: I.N. Narsel    

 

Elizabeth Knox-Seith er ansat 50 % i Lolland-Falster stift med det formål at opbygge pilgrimsaktiviteter i stiftet.

Den primære arbejdsopgave er at udvikle Klosterruten, der bliver en sammenhængende vandrerute gennem stiftet, og som efter planen udgives som bog-publikation på forlaget Unitas i foråret 2016. Ruten bevæger sig fra Vordingborg mod Nykøbing, videre sydover mod Kettinge og Nysted, nordover igen mod Maribo, og via Bandholm og Kragenæs over Halsted og Nakskov til Tårs. I forbindelse med ruten udvikles også tillægsruter, så de vandrende kan komme bredt rundt i stiftet.

Se mere om Klosterruten som landsdækkende kirke- og kulturvandrerute her: http://www.klosterruten.dk/

Arbejdet med Klosterruten foranledigede ideen om at skabe et pilgrimscenter i Maribo, hvor besøgende kunne modtages og få vejledning til, hvordan man kan besøge kirkerne i stiftet. Efter et længere forarbejde lykkedes det at få tildelt fondsmidler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at istandsætte et hus i Klostergade 16-20. Huset ligger lige ved siden af Domkirken og i nær forbindelse med de gamle klosterruiner. Det er planen, at pilgrims- og besøgscenteret skal åbne i 2016, samtidig med Maribos 600 års jubilæum, og være ramme for mange forskellige aktiviteter, herunder café, kapel, et mindre herberg for besøgende pilgrimme, informationskontor, galleri, butik, m.v. Desuden vil der i tilknytning til centeret blive holdt kurser og konferencer, herunder ikke mindst stille-retræter i samvirke med Birgitta-søstrenes kloster.

Huset drives af en forening, i samarbejde med Refugiet Lolland-Falster, som tog initiativet til projektet og er den formelle ejer af bygningen.

Se mere om foreningen og projektet her:

http://www.pilgrimshusetmaribo.dk/

http://www.refugietlollandfalster.dk/

http://www.refugietlollandfalster.dk/index.php/et-nyt-initiativ

 

I Elizabeth´s arbejdsbeskrivelse indgår følgende punkter:

- at færdiggøre Klosterruten i Lolland-Falster stift

- at arbejde med foreningen, der står bag Pilgrimscenteret i Maribo

- at afholde foredrag i fornødent omfang i stiftet om bøn, spiritualitet, retræte og pilgrimsbevægelsen

- at medvirke til at afholde retræter i stiftet i forbindelse med refugiets retræter

- at varetage den daglige ledelse af Pilgrimscenteret

- at være tovholder for en eventuel kommende frivilliggruppe

Desuden er hun efter aftale med Domsognets menighedsråd tilknyttet Maribo Domkirke med en kvote svarende til 5% af et årsværk, og er pr. 1. august desuden ansat 50% som vikar i Domsognet, indtil udgangen af 2015.

I et samarbejde med Domkirkens præster er det meningen, at Elizabeth skal være med til at udvikle gudstjenestetilbud for ”åndeligt søgende”, udøve sjælesorg og sørge for modtagelse af pilgrimme, samt stå for rundvisninger i Domkirken og omkring Pilgrimscenteret.

   
© Lolland-Falsters Stift